Nyt kølefirma endelig ISO-certificeret
10. marts 2011 - kl. 0:36 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Køle- og Varmeservice ApS startede 1/09-2010. Efter et ½ år på dispensation – og hårdt arbejde -lykkedes det for den unge skagbo, Palle Lundgaard Jensen at få det nye firma ISO-9001 certificeret pr. 1/03-2011. Var det ikke sket, ville han have været nødsaget til at lukke eller tænke i andre baner. Alle kølefirmaer, der skal opbygge, servicere og udføre lovpligtige eftersyn, skal iflg. ny lovgivning nemlig være ISO-9001 godkendt.
På baggrund af dette og tidligere erfaringer, har Palle opnået at få en godkendelse fra sikkerhedsstyrelsen som kompetent virksomhed, til at udføre begrænsede arbejder på vand og sanitetsinstallationer, så han kan lave hele installationen af f.eks. Jordvarmeanlæg og luft/vand varmepumper.
Han har b.la. også skrevet kontrakt med Skagen Varmeværk om installering og servicering af fjernvarme installationer. Firmaet/ Palle Lundgaard Jensen er eksamineret i FJR- Ordningen – altså Fjernvarmens services ordningen.
Alt dette taget i betragtning, og efter en helt god opstart, er Palle optimist, og håber på en lys fremtid med en masse medvind.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nyt kølefirma endelig ISO-certificeret' til en bekendt