
Formand, Ove Madsen byder deltagerne velkommen
47 deltagere til forårsløb i lørdags
29. marts 2011 - kl. 0:41 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Traditionen tro holdt Skagen OK og Motion forårsløb den sidste lørdag i marts, i år altså den 26. marts. Et stævne for løbere og MTB-ere. Vejret viste sig fra den allerflotteste side, og det betød da også at hele 47 friske deltagere havde lyst til at møde op. Heraf var 14 MTB’ere, 14 løbere på 5 km og 19 løbere på 10 km.
Aalbæk Cykelklub var godt repræsenteret, og som ekstra træning var de cyklende herop og tilbage igen.
Bagefter var der hyggeligt samvær i klubhuset, hvor der var gratis kaffe samt gode kager sponseret af hhv Jacobs og Fri Cykler.
Det var en første test af vort nye tidtagningssystem, og desværre gik der lidt koks i det, da vi ikke kunne komme på internettet. Det viste sig senere, at det skyldtes driftsforstyrrelser på vor udbyders netværk, så vi går stadig med oprejst pande. Resultaterne er efterfølgende lagt på vores hjemmeside: www.skagen-ok.dk.
Vinderne kan du se her:
PÅ 5 km var 1. dame Emma Mariager på 28.41 og 1. herre var Anders Teigen på 28.25.
På 10 km var 1. herre Søren Diget på 46.06 og 1. dame Hanne Durhuus på 52.05.
PÅ MTB var der ingen damer, men 1. herre var Jens Mariager på 1.01.38.
Fotos: Steen Lønroth
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '47 deltagere til forårsløb i lørdags' til en bekendt