MARTØRV – hvad er det? Naturvejleder …..

Foto: Villy Hansen

MARTØRV – hvad er det? Naturvejleder …..

30. marts 2011 - kl. 1:00 - af

….. Villy Hansen tegner og fortæller. Tørv er et vidt begreb, men overordnet taler vi om et organisk mineral, der er dannet ved formuldning af planterester.

Langs Jyllands vestkyst og naturligvis også ved Skagen træffer man på martørv, der er tørv, som bliver presset sammen af klitsandet, og går man en tur langs kysten f.eks. ved Kandestederne, ser man masser af steder martørven titte frem i de brudte klitter.

Siden oldtiden har man været klar over gavnligheden af tørv som brændsel, og indtil man i midten af 1800-tallet begyndte at bruge olie og kul, blev tørv benyttet i stort omfang til opvarmning. Under 1. og 2. verdenskrig, hvor der blev knapt med olie og kul, fik tørvene en ny renaissance, og der blev gravet tørv i stor stil på Hulsig hede. Helt op i 60’erne var der folk i Raabjerg sogn, som fyrede med tørv.

Onsdag den 6. april kl. 19.30 inviterer Skagen Lokalhistoriske Forening til et arrangement i Tinghuset, hvor man kan blive klogere på tørv og tørveproduktion – specielt martørv. Det er naturvejleder Villy Hansen, der vil øse af sin store viden på området. Normalt færdes han jo i spidsen for en flok naturinteresserede i klit, skov og hede, men det er lykkedes den lokalhistoriske forening at narre ham indendørs en stund, så vi kan komme til at høre mere om fænomenet tørv. Foredraget er illustreret med historiske og nutidige fotografier.

Der er gratis adgang til foredraget, men man gør klogt i at sikre sig en billet på forhånd på Skagens Bibliotek, tlf. 9845 9200.


2 kommentarer til “MARTØRV – hvad er det? Naturvejleder …..” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “MARTØRV – hvad er det? Naturvejleder …..”

  • Anders Jørgensen

    Hej Peter

    Det er jo ærgerligt at du ikke har haft tid til at være med på Villys ture. Nu da du har været pensionist i 3 år får du måske tid. Villys ture kan virkelig anbefales, og martørven er der jo stadig.
    Så god tur!
    Vh
    Anders
    Skagen tilbage til Skagboerne

  • Peter Dahlgaard

    Hej Villy.
    Jeg har desværre aldrig været med på dine ture til bl.a. martørven, jeg havde jo mit job.
    I mine 14 år som vært på Hjorths Hotel ( fra 1994 til slut af 2007 ) foretog vi mange traveture i Kandestedområdet og langs stranden.
    Vi kunne da ofte opleve at komme forbi sommerhuse eller beboelser, hvor der ude under tagudhænget var opstakket klodser af martørv, beregnet for husets brændeovn.
    Det var tydeligt, at det specielt var den ældre generation der fortsat anvendte dette – op i det nye årtusinde.
    Ligeledes har vi også set mennesker med bil og trailer på stranden i færd med at ophugge nogle af de nedstyrtede martørvsklodser til håndterlig størrelse, for at læsse og tage med hjem.
    Jeg har netop udgivet en bog om livet som vært på badehotellerne, men har ikke medtaget dette ( vi anvendte olie eller el til opvarmning ).
    Men det kan jo være at martørven bliver et hit – med de stigende oliepriser. Og der er sket store skred fra brinkerne nord for nedkørslen.

    Med hilsen
    Peter

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'MARTØRV - hvad er det? Naturvejleder .....' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger