
Arkivfoto ( snart 7 år gammelt ! ) SkagensAvis
Kronprinsparret besøger Skagen den 22. august
31. marts 2011 - kl. 16:26 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Frederikshavn Kommune har netop modtaget den glædelige meddelelse, at Kronprinsparret lægger til kaj i Skagen på deres sommertogt med Kongeskibet mandag den 22. august.
Hofmarskallatet har i dag offentliggjort, at Skagen bliver den første by, Kronprinsparret besøger på årets sommertogt.
– Vi er naturligvis meget glade for at få lov til at være værter for Kronpris Frederik og Kronprinsesse Mary. Det bliver en helt særlig oplevelse for skagboerne og Skagens mange gæster, når Kronprinsparret sejler ind i Skagen Havn, udtaler borgmester Lars Møller.
Allerede nu går en arbejdsgruppe i Frederikshavn Kommune i gang med forberedelserne til det kongelige besøg. I tæt samarbejde med Hofmarskallatet og Statsforvaltningen tilrettelægger arbejdsgruppen et spændende program for besøget den 22. august. Det første møde med Ceremonimester Christian Eugen-Olsen finder sted i Skagen den 27. april, og når programmet er godkendt af Kronprinsparret, arbejdes der videre med detailplanlægningen af besøget.
– Når programmet for besøget foreligger, vil vi naturligvis informere yderligere om begivenheden, slutter borgmester Lars Møller.
4 kommentarer til “Kronprinsparret besøger Skagen den 22. august” under annoncerne.
Ja vi syntes de skulle vise den nye pilekrattet frem den skulle jo være en af 5 super institutioner i Dk. Så hvorfor ikke vise dem en del af hverdagen i Skagen og samtidig give børn og voksne en på opleveren! Bare en tanke herfra!
hvorfor ska kommunen lappe hullerne bare fordi de konglige kommer! de burde da gøre det for før og for vores skyld! 🙂
Jo måske. men det kan da også være at de rydder strandpromenaden så det igen er til at færdes der.
Hvor glædeligt…. Mon så ikke kommunen lapper alle de huller der er i asfalten, så de kongelige kan kører uden problemer…