Rita Jensen og Ole Vigsø udgør personalet i Skagens nyeste børnetøjsbutik. Navnet "Rødder og Rebeller" er kælenavne for børnene i alderen 2-8 år (rødder) og 8-16 år ( rebeller)
“Seeds” solgt til “Rødder og Rebeller”
5. april 2011 - kl. 16:50 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Pr 1. april overtog Ole Vigsø “Seeds” butikken på hovedgaden, og driver nu forretningen videre med navnet “Rødder og Rebeller”.
Fra jeg havde den første kontakt med den tidligerer ejer, og til jeg havde købt forretningen, gik der ca. 3 uger, så der har virkelig været fart over feltet, men vi er så nogenlunde på plads. Vi mangler dog stadig skiltet på husmuren, men det er på vej, fortæller Ole Vigsø.
Ole Vigsø har har tidligere været golftræner i Brønderslev og har drevet Proshoppen i golfklubben.
“Vi kommer til at have mange tøjmærker i butikken til børn fra 2 til 16 år, bl.a Hummel, Lego Wear, Aya Naja og Phister & Philina” fortæller Rita Jensen, der fulgte med da butikken blev solgt.
” Selv om jeg kommer ude fra bliver der ikke kun tale om en sommerforretning. Vi kommer til at have åbent hele året, og jeg glæder mig meget til den daglige kundekontakt til turisterne, men ikke mindst til kontakten til de lokale”, fortæller Ole Vigsø, der hver dag vil være til stede i butikken.
Anbefal artiklen via e-mail
til en bekendt