
Rekordunderskud i Ålbæk Håndbold Klub
14. april 2011 - kl. 14:11 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Efter 20 positive beretninger måtte Ålbæk Håndbold Klubs formand Carsten Bjørnager på tirdagens generalforsamling fremlægge en beretning der ikke var videre positiv, og må betragtes som klubbens hidtil dårligste sæson. Sportsligt var der nedrykninger på såvel dame- som herresiden, og ungdommen var for første gang i klubbens historie ikke at finde i en elite/divisionsrække. Lidt positivt var der dog, idet medlemstallet er vokset med 11 i forhold til året før. Kasserer Michael Jakobsen kunne berette om et rekord underskud på hele 76.000 kr. der primært fordeler sig med 40.000 mindre i sponsorindtægter, 40.000 mindre i driftstilskud og 30.000 mere i halleje.
Michael Jakobsen og Johnnie Knudsen blev genvalgt til bestyrelsen. Der var ligeledes genvalg til revisorerne Knud Haven og Pia Knudsen, mens Ditte Lank afløser Katrine Jensen som suppleant.
De godt 30 deltagere i forsamlingen var enige om at arbejde sig til en stabil økonomi, frem for at hæve kontingenterne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Rekordunderskud i Ålbæk Håndbold Klub' til en bekendt