Fortidsminderne – Slip æggene løs!
18. april 2011 - kl. 13:09 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Mens gækkebrevet er en dansk tradition, der aldrig har spredt sig til andre lande, er den livlige påskehare engang en tidlig morgen hoppet over den dansk-tyske grænse. Den løb nordpå, og nu gemmer den også sine æg på Skagen By- og Egnsmuseum! Derfor mangler museet en masse børn, som hver dag i påsken har lyst til at finde og tælle, hvor mange æg den snedige hare har gemt ude på museets område.
Som alle ved, kan æg trille, og da der er en høj bakke på museet, kan man næsten gætte sig til resten og forhåbentlig få lyst til at komme og være med. Æggene slippes løs den 18., 19. og 20. april kl. 11.00. Det er gratis for børn at deltage. Voksne normal entré. Tilmelding ej nødvendig, bare mød op på P.K. Nielsens Vej 8-10.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fortidsminderne - Slip æggene løs!' til en bekendt