SIK serie 3: Dobbeltfejl blev afgørende.

Brian Strauss frispark som bliver glimrende reddet af den udmærkede keeper.

SIK serie 3: Dobbeltfejl blev afgørende.

20. april 2011 - kl. 7:06 - af

Skagens serie 3 var i weekenden på en meget svær opgave i Frederikshavn. Dels skulle man møde et nedrykkerhold, som pr. tradition kommer med en god position erfaring fra en højere række.

Dertil kunne man så for mange af hjemmeholdets spillers vedkommende, ligge adskillige 1. holds kampe til meritterne. En enkelt spiller kunne endda skrive AGF og senere Italiener professionel på sit cv. Lennart Bak som ganske vist have tillagt sig en hel del ekstra vægt siden sin prof. tid, skulle blive en pestilens for Skagboerne med konstante hånlige bemærkninger om ”tudekiks” og kleenex til at tørre øjnene i, hvis man ytrede sig til dommeren over malplacerede kommentarer fra hjemmeholdet.

Så jo, det unge Skagen hold skulle få kam til sit hår. Det var da også et fåtal af Frederikshavnerne, der havde brug for sådan et redskab for at sætte frisuren.

Og da tilbagevendte Rasmus ”razzer” Christensen indledte kampen med at modtage et gult kort, gjorde det ikke arbejdsbetingelserne mere gunstige for Skagboerne.

”Stjernespilleren” fik dog heller ikke kastet meget ”stjernestøv” af sig på bane 7 i Frederikshavn. Fik dog fremprovokeret et par frispark i 1. halvleg.

Det ene af dem kunne dog godt have bragt Skagen holdet en scoring. Brian Strauss fik placeret bolden godt oppe i krogen af målet, men en flot redning af en klasse keeper i Frederikshavner målet, forhindrede en scoring der kunne lune i det spirende forårsvejr.

Hjemmeholdet spillede bolden godt rundt og Skagboerne fik en lektion i matematiske trekanter og firkanter, som bolden blev spillet rundt i af de rutinerede veteraner.

Men til trods for at hjemmeholdet havde bolden i noget der hed 80 %, blev der ikke skabt de store chancer.

Først efter 33 min. viste Frederikshavnerne sig som farlige, men alene med en angriber kunne Theis Jørgensen i Skagen målet klare med en glimrende redning. Efterfølgende hoppede og dansede bolden på mållinjen, men til sidst fik man sparket bolden væk og faren var drevet over.

Kampen indtog herefter den fase som der var startet med. Meget spil til hjemmeholdet, men ikke nogen nævneværdige farligheder.

3 min. før halvlegen blottede Skagen forsvaret sig så i den grad, at det ingenlunde var et kønt syn. En misforståelse i midterforsvaret gjorde pludselig at en frederikshavner havde en ”motorvej” ned imod Theis Jørgensen i målet.

Her kunne Skagen keeperen ikke klare opgaven og hjemmeholdet var kommet i front på en ”træls” måde og et rigtigt skidt tidspunkt.

Og for at gøre ondt værre dummede man sig igen i det 45 min. Theis Jørgensen skal samle en bold op, men i et split sekund rammer bolden en knold og springer på knæet af Skagen keeperen. Efterfølgende bliver bolden ikke sparket væk og det er ”a peace of cake” for hjemmeholdet at bringe sig på 2-0.

Det var selvsagt et frustreret Skagen hold der kom til pause med en kold dukkert i baghovedet.

Og denne frustration som tilsyneladende lyste som refleksbrikker ud af øjnene af Skagboerne, var hjemmeholdet og i særdeles Lennart Bak rigtig god til at pirke til.

Det skabte en dårlig stemning på banen, som efter 10 min. spil af halvlegen udmøntede sig i et direkte rødt kort til en Frederikshavner, som fuldstændig mistede hovedet og dermed også retten til at spille mere fodbold i denne omgang. Liggende på banen lykkedes det at få sparket Skagens senere ”man of the match”, Morten Nielsen i maven og en hel del tumult opstod i denne situation.

Da kampen blev genoptaget var roen dog genoprettet og Frederikshavnerne begyndte igen at køre bolden rundt uden at skabe noget. Men der blev heller ikke givet noget væk, så Skagboerne fik aldrig sat et pres ind og var uden mulighed for at true 2-0 føringen.

Kravet er nu at 2 hjemmekampe i påsken ikke må tabes, hvis holdet ikke skal ende som en påske ret på det store lune fedtefad.


God Påske og på genlæs.

Med venlig hilsen

Holdleder Jan Ole Skatka.


Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'SIK serie 3: Dobbeltfejl blev afgørende.' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER