Fusion klar mellem to boligforeninger
22. april 2011 - kl. 0:38 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Boligforeningen af 1952 og Grenen boligforening af 1946 fusionerer. Allerede tilbage i den gamle Skagen Kommunen opfordrede borgmesteren til fusion mellem boligforeninger i Skagen, og i maj 2007 startede de 2 boligforeninger processen for et kontorfællesskab med efterfølgende fusion.
Kontorfællesskabet har nu eksisteret i 3 år, og bestyrelserne i de 2 boligforeninger mente, at nu var tiden inde til en fusion.
På 2 ekstraordinære generalforsamlinger hhv. den 31. marts og 11. april 2011 blev fusionen vedtaget med et meget stort flertal.
Fusionen træder herefter i kraft den 1. januar 2012.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fusion klar mellem to boligforeninger' til en bekendt