Serie 3: En snitter på en skærtorsdag

Bolden er desværre for Skagboerne ikke i nettet, men rammer stolpen. På trods af resultattavlen var stillingen på dette tidspunkt kun 0-1.

Serie 3: En snitter på en skærtorsdag

25. april 2011 - kl. 5:55 - af

Skærtorsdag blev den sidste nadver indtaget i den kristne bibels påske. Om det står så slemt til for Skagens serie 3 hold i fodbold er forhåbentlig ikke tilfældet. Men de tilstedeværende på Spar Nord Arena blev i hvert fald vidner til en gang korsfæstelse en dag før tiden.

Skærtorsdagen blev til en laaangtorsdag.

Gæsterne var øboerne fra Læsø. Men det var nu ikke den lange sejltur der sad i benende på det nye fusionshold, (Vesterø og Østerby) idet kun en enkelt havde postadresse på (påske)øen.

Derimod kunne det til tider godt se ud som om hjemmeholdet havde indtaget en overdosis søsyge piller, bare for at forebygge evt. slinger i valsen. Men slinger i valsen kom til.

Den første chance var dog Skagens. 1 min. spillet og en farlig bold blev spillet på tværs af mållinjen og en enkelt tå manglede der i at hjemmeholdet kunne bringe sig førerposition.

I samme min. var Læsøboerne dog hurtig til at svare igen og en bold mangen til den Skagboerne lige havde haft var tæt på at ryge i mål.

Dette var et varsel fra oven om, hvordan gæsterne havde tænkt sig at slæbe Skagboerne til korset.

Efter 7 min. blev resultattavlen på Spar Nord Arena aktiveret for første gang. Gæsterne kunne bringe sig på 0-1 efter lidt tilfældigt rod i det omrokerede Skagen forsvar p.g.a. afbud qua arbejde, skade og indkøbstur til Otto Tuborg.

I det 20. min. måtte overliggeren redde et hovedstød, da en Læsø spiller stod helt umarkeret.

Men efter en turbulent start fik Skagen holdet spillet sig godt ind i varmen og overtog nu den dominerende rolle i kampen. Første fik Skagboerne nedlagt Brian Strauss i det kriminelle felt. En fældning der kunne høres på de div. terrasser på de omkringliggende veje, men som ikke hørtes eller blev set af manden med den lille plastic anordning som også er kendt som en fløjte.

Efter den ½ time kunne Brian Eggert sende bolden imod mål efter veludført arbejde, men sort uheld gjorde at forsøget tog indersiden af opstanderen og i spil igen.

Et par min. efter var der bud efter Peter Vangs ben i det strafbare felt og med en klar savning til følge. Heller ikke har var dommeren så fokuseret på opgaven, at han mente der var grobund for at dele påskeæg ud i form af et fortjent straffespark til hjemmeholdet.

Heldet havde ikke tænkt sig at smile til Skagboerne i denne fase af kampen. Der var ikke så meget som plads til en trækning i den ene mundvig.

I de efterfølgende min. kunne man så se et Skagen hold gå ned med mand og mus i et næsten kollektivt kollaps.

Læsø kunne bringe sig på 0-2 i det 33. min. og 0-3 i det 35. min. og den endelige påskefest ebbede ud med scoringen til 0-4 i det 39. min.

Et handlingslammet Skagen hold havde brug for flere % end der er indeholdt i en ”Kylle-Kylle”, for at kunne komme videre fra denne Skærtorsdags nedsabling.

Ny formation blev mønstret i pausen og Skagboerne var indstillet på at tage påskeharen ved ørene og tage udgangspunkt i at stillingen i 2. halvleg var 0-0.

Spillet 9 min. af halvlegen og hvad der nok skulle have mere retning af et indlæg, havnede i målet bag Theis Jørgensen til 0-5.

Skagboerne spillede dog efter aftale en nydelig 2. halvleg, hvor bolden blev kørt godt rundt. Det var måske også godt hjulpet af et Læsø hold som havde tankerne hos de adskillige medrejsende tilskuere og det der efterfølgende var dækket op til.

14 min. før tid blev et tvivlsomt dømt frispark sparket i nettet uden den mindste tvivl.

0-6 til drengene på serie 3 og et vaskeægte påskeæg var indkasseret.

Påskelørdag er der atter hjemmekamp ( læs referat i morgen ) og her kan man passende rejse sig fra genopstandelsen, godt nok en dag før tiden, men en af opryknings favoritterne i form af Hjørring I.F., må meget gerne sendes hjem med en øretæve, hvis ikke påsken skal ende med dumpekarakter. I hvert fald rent fodboldmæssigt.

Man of the match: Tommy K. Fuglsang.

Med venlig hilsen
Holdleder Jan Ole Skatka.



Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Serie 3: En snitter på en skærtorsdag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger