Lokal coach afhjælper eksamensangst

Lokal coach afhjælper eksamensangst

13. maj 2011 - kl. 5:26 - af

Evald Lynggaard, coach fra Skagen, vil sammen med Mentaline gøre den 19. Maj til en national kampdag mod eksamensangst.

Mange unge studerende oplever i øjeblikket symptomer som svedige hænder, hjertebanken og ondt i maven, når de sætter sig ved det grønne bord. Derfor vil Evald sammen med online portalen Mentaline gøre den 19. Maj 2011 til en national kampdag mod eksamensangst.

Evald har blandt andet mange mange års erfaring med at undervise voksne, børn og unge, og sammen med en række af psykologer, psykoterapeuter og coaches tilbyder han gratis sessioner til de studerende den 19. maj. De psykologer, coaches, psykoterapeuter, der har tilbudt deres ekspertise kan ses på: www.mentaline.com/eksamen, hvor man også kan læse om deres uddannelse, specialer og tidligere erfaringer. Evald forklarer, hvorfor han har valgt at deltage i arrangementet:

”Mange kender til, hvor lammende angst før en eksamen kan være. Mange lider i det stille og de færreste er åben om angsten. Den, der er ramt, kan blokere i eksamenssituationen og præsterer derfor ofte meget dårligere end den studerende ellers ville kunne. Det vil derfor ofte være meget afgørende at få professionel hjælp til at overstå problemet. Jeg vil gerne hjælpe netop denne gruppe, så jeg stiller gerne gratis op denne dag mod eksamensangsten.”

Evald har sin praksis i Skagen, men den 19. maj tilbyder han også sessioner via både Skype og telefon. På den måde kan studerende fra hele landet kan komme i kontakt med ham.

Ideen til en national kampdag mod eksamensangst kommer fra en studerende, der i øjeblikket er praktikant hos Mentaline, og som adskillige gange har kæmpet hjertebanken ved det grønne ord. Nu har hun en stor afsluttende eksamen forude, og kan allerede mærke nerverne.

”Jeg bliver selv ekstremt nervøs før mine eksamener. Selvom jeg har forberedt mig godt, er jeg stadig bange for at den velkendte klap går ned, og jeg ved, at jeg ikke er den eneste med det problem. Derfor syntes jeg det er oplagt at kalde til kamp med eksamensangsten”, fortæller den studerende hos Mentaline.

Mentaline.dk blev lanceret i sommeren 2010 og er nu verdens ledende terapi og coaching service. Brugere kan afholde sessioner med psykologer, terapeuter og coaches enten via webcam, over telefonen eller ansigt-til-ansigt.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lokal coach afhjælper eksamensangst' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER