
modelfoto
Grøn traktor efterlyses af Skagen Politi
17. maj 2011 - kl. 9:01 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Politi efterlyser her til morgen en traktor af mærket Egholm. Traktoren er en såkaldt knækstyret traktor, og den er blevet stjålet ved et indbrud, sikkert i de tidlige morgentimer, i viceværternes garage i “Svinget”.
Tyvene er kommet ind ved at opbryde en dør, og udover traktoren stjal gerningsmændene også en græsslåmaskine, en kompressor, noget værktøj og en trailer. Traileren kom de dog ikke langt med, da det lykkedes dem at sætte den fast ved bommene.
“Nogle beboere har hørt støj ved 05.00 tiden, så vi regner med at det måske er gerningstidspunktet, og vi hører meget gerne fra personer der har set noget mistænkeligt, eller traktoren”, udtaler Normann Andersen fra Skagen Politi.
I nat er der også blevet stjålet en trailer på Søstjernevej, men om de to tyverier har noget med hinanden at gøre vides endnu ikke.
Den grønne traktor har registreringsnummeret UV 735, mens traileren fra Søstjernevej har registreringsnummeret LV 5518
Politiet kan kontaktes på nummer 114
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Grøn traktor efterlyses af Skagen Politi' til en bekendt