
Landets højeste benzinpriser i Skagen?
25. maj 2011 - kl. 16:01 - af Finn Egelund Pedersen
Bilist og bilist imellem hører man mere end ofte beklagelser over de høje priser på benzin og dieselolie her i Skagen. Jeg ved ikke, om vi i så henseende har toprekord her på toppen, men det snerper i alle tilfælde stærkt derhen ad.
Hvad er mon grunden til, at de dyre dråber gennemgående er dyrere her hos os end i fx. Hjørring, Frederikshavn og undertiden også i Ålbæk og Jerup? Beror det på, at drivmidlerne skal transporteres lidt længere? Næppe. Der findes såmænd andre fjerne afkroge i riget, hvor bilfolket ikke plages med så optrukne priser som i Skagen.
Personligt ser jeg naturligvis til at få tanket op, når jeg er syd- eller vestpå, og den form for sund sparsommelighed er jeg givetvis meget langt fra ene om at praktisere. Sker det en enkelt gang, at jeg har kørt på “hjemmebane” så længe, at en Skagen-tankning bliver bidende nødvendig, kan jeg – og utvivlsomt mange med mig – sagtens hutle mig igennem med en halv snes liter – nok til at nå derhen, hvor der er gode, skattefrie kroner at spare på en fuld optankning,
Der er ingen tvivl om, at de skagske benzinkøbmand med deres opskruede priser mister rigtig meget handel! Jeg vil ikke på nogen måde insinuere, at der heroppe er aftalt prisfastsættelse, men det forekomer vel ikke helt usandsynligt, at meget benzinsalg kunne forblive i Skagen med en anden og frem for alt mere konkurrencepræget prispolitik!
Rogers Søgaard
Østerklit 14
Skagen
6 kommentarer til “Landets højeste benzinpriser i Skagen?” under annoncerne.
Jeg synes nu at benzin priserne er rimelige i Skagen, tankede den 27. Aug. til kr. 11.18, her i Sønderborg kr. 12.35
Kommentar til kommentarer er vel lidt usædvanligt, men jeg kan ikke dy mig:
Ærlig talt synes jeg, det er sølle, at folk – især når der skal BROKKES – fægter under psydonymer eller mindre genkendelige navne. Stil for pokker da fejheden i skabet og stå ved, hvem du er!
Sæt navn og adresse under, hvadenten der skal roses eller rises.
Rogers Søgaard,
Østerklit 14,
Skagen
Når jeg køre på midt job møder jeg mange billige priser ned over men efter Nørsundby opkørlsen er der en 24 jeg bruger der spare jeg over en krone per litter disel det bliver til mange penge på et år har kun en ting at sige og det er hvorfor skal alt ting bare være dyre i Skagen. SÆT PRISERNE NED SKAGEN BARE LIDT
mvh
carsten
Sikke en gang BROK !!!!
Jeg tror at jeg måske har tanket til gældende listepris en enkelt gang her i Skagen i hele 2011. Ellers kan der næsten dagligt tankes til en krone under listeprisen hos enten Uno-X eller OK. Men som Paul Wenzel ganske rigtigt skriver så bliver prisen altid sat op kl. 10.00.
Så kan man holde sig til at tanke om aftenen eller inden kl. 10.00 så er der næste altid billig benzin i Skagen (hvis man kan sige at over 11kr. er billigt :-))
Mvh
Peter Hansen
Du kunne prøve tanken på Hjørnet af Buttervej og Kattegatvej – de har mange gange lavere priser, men som bliver højere efter kl. 10.00. Tanken ved Aldi har det samme.
Ja jeg kan helt tilslutte det du skriver ang benzin og dissel priser man kan nemt spare ca 1 kr bare hvis man kan holde sig til man når til frh hos Jet eller Haar en der også handler udenbys