Et minde om Axel Lind ‚Äď Sommeren 1999

Et minde om Axel Lind ‚Äď Sommeren 1999

3. juni 2011 - kl. 0:51 - af

Redaktionen har modtaget nedenst√•ende fra Vicky Kj√¶r S√łndergaard S√łrensen

Sommeren 1999 fik jeg arbejde p√• Grenen Kunstmuseum. Jeg havde ikke noget egentligt kendskab til den lille perle i klitterne t√¶t ved Drachmanns grav p√• vej ud mod Grenen. Mange husker m√•ske den excentriske gamle mand, som hver sommer huserede p√• Grenen kunstmuseum i sin hvide malerkittel og i de sidste mange √•r udstyret med et hylende h√łreapparat. Men jeg havde ikke tidligere bes√łgt museet og kendte ikke Axel Lind.

Officielt skulle jeg √•bne museet hver morgen og s√¶lge billetter til de mange bes√łgende, men mit job kom til at indeholde meget mere end blot billetsalg og kundepleje.

Friske blomster, stuvet hvidkål og overraskelse i kælderen

En af de opgaver, som jeg varetog i l√łbet af sommeren 1999 var at holde portr√¶ttet af Axels afd√łde hustru i k√¶lderen forsynet med friske blomster. Det var vigtigt for Axel, at der altid skulle v√¶re minimum to vaser ved portr√¶ttet, og som sommeren gik og vores venskab voksede blev det en del af min tur ud til museet hver morgen at indsamle friske blomster til vaserne.

Efter nogen tid blev en af mine faste morgentraditioner at lokalisere Axel og g√łre ham klar til dagens bes√łgende. Jeg husker klart √•rsagen til denne lille ekstra opgave. Jeg var m√łdt ind og havde troet, at Axel stadig sov i sit v√¶relse p√• museet. De f√łrste g√¶ster var ankommet og begav sig rundt i museets samling. Efter et kvarters tid kommer g√¶sterne forvildet op til indgangen: ‚ÄĚDer befinder sig en n√łgen mand i k√¶lderen!‚ÄĚ Jeg forklarede, at der var tale om kunstneren Axel Lind, og at de var blevet beriget med et mere personligt m√łde, end det oftest var tilf√¶ldet. Herefter tjekkede jeg altid, hvor Axel var, og i hvilken stand han befandt sig.

Axel havde et lille tek√łkken p√• museet. Tilstanden i det lille k√łkken var mildest talt rodet og urent, men Axel var p√• alle m√•der et levemenneske og v√¶rdsatte sin mad. Han form√•ede ikke selv at f√• lavet ordentlig mad, s√• jeg begyndte at lave store portioner, som han derefter kunne opvarme efter behov. Han var specielt glad for frikadeller og stuvet hvidk√•l. Han udtrykte sin √•benlyse gl√¶de over denne ret flere gange og sammenlignede min version med sin moders. Dertil var han meget glad for morgenkagen ‚ÄĚbagerens d√•rlige √łje‚ÄĚ og bad mig ofte k√łbe s√•dan en med ud til ham p√• museet.

Stille dage hånd i hånd

P√• de stille dage sad vi oftest sammen og talte. Axel ville gerne fort√¶lle om sit farverige liv med opera og malerkunst. N√•r vejret tillod det, sad vi p√• b√¶nken i solen udenfor museet. Han tog min h√•nd og fortalte om sit lange sp√¶ndende liv. N√•r vejret var med os, og bes√łgstallet var lavt, glemte Axel helt behovet for sit hylende h√łreapparat. S√• kunne vi tale i ro og mag. Det var i en af disse samtaler, Axel fortalte, om Pernille Aalunds forest√•ende bes√łg. Hun skulle interviewe og filme museet og Axel. Axel √łnskede, at jeg gjorde mig behj√¶lpelig i denne anledning.

I Göteborg med Axel og Pernille

Efter optagelserne p√• Grenen Kunstmuseum skulle Pernille Aalund med Axel til Sverige for at lave optagelser i hans hus ved G√∂teborg. Jeg skulle med som kok og oppasser. Som chauff√łr p√• turen tog Ejner med, han er s√łn af Mie, som ogs√• arbejdede p√• museet. Ejner havde fungeret som chauff√łr p√• mange tidligere ture, men for mig var det hele nyt og sp√¶ndende. Vi pakkede bilen og k√łrte til f√¶rgen i Frederikshavn. P√• den korte k√łretur til Frederikshavn forsynede Axel sig rigeligt med v√•de varer, s√• han tr√¶t og bed√łvet kunne tilbringe hele sejlturen sovende p√• bilens bags√¶de. Dette, fortalte Ejner, var tradition, da Axel vist ikke br√łd sig s√¶rligt meget om at sejle. Ejner og jeg tilbragte det meste af turen p√• d√¶kket.

Den gamle villa ved G√∂teborg var stor, men m√¶rket af tidens tand. Den tr√¶ngte til en k√¶rlig h√•nd og var p√• mange m√•der et stilfoto af Axels tid med sin afd√łde hustru Eva Lind. Axel havde bevidst ladet Evas ting v√¶re og havde i √łvrigt ikke gjort s√¶rlig meget i forhold til oprydning og reng√łring siden hendes d√łd i 1993.

P√• badev√¶relset stod Evas tandb√łrste stadig, kondicyklen stod klar til den n√¶ste tur, som hun aldrig n√•ede og morgenk√•berne hang klar p√• knagerne. Hendes v√¶relse med kjoler, pelsfrakker, hatte og alt, hvad der ellers h√łrer til, stod ur√łrt. I sovev√¶relset stod et portr√¶t af Eva ved siden af Axels seng og vidnede om tiden med Eva. Da han viste mig rundt i huset p√•pegede han ligeledes det s√¶t t√łj, som Eva havde b√•ret ved deres f√łrste m√łde. T√łjet hang over Axels seng.

Jeg blev indkvarteret i det gule v√¶relse, og Pernille fik det bl√• sovev√¶relse. Den n√¶ste dag, da vi skulle handle ind f√łr Pernilles ankomst den efterf√łlgende dag, k√łbte Axel gule solsikker til mit gule v√¶relse og en fantastisk stor r√łget lakseside, som kunne br√łdf√łde en mindre h√¶r. Jeg stod for de √łvrige indk√łb samt madlavning til m√•ltiderne under optagelserne. Mit f√łrste syn af k√łkkenet i dagslys afsl√łrede et k√łkken i stil med tek√łkkenet p√• museet. Derfor gik det meste af min f√łrste dag med en grundig reng√łring. Der var plads til opbevaring af mad i k√¶lderen, hvor kartofler dog havde lavet et fint net af spirer, som knasede, n√•r jeg gik dernede.

Flyvende laks

Jeg valgte at fryse noget af den store m√¶ngde laks, som Axel havde indk√łbt. Vi kunne umuligt spise det hele, men dette huede ikke just Axel. Han forestillede sig vist en overd√•dig anretning af laksen, som skulle syne storsl√•et frem for at spises. Om aftenen hentede han den frosne laks op af fryseren for at konfrontere mig. Jeg havde spoleret hans planer med den overd√•dige anretning og i arrigskab blev den frosne laks i et kast ekspederet i min retning. Takket v√¶re mit temperament, som til fulde levede op til Axels, greb jeg laksen og sendte den retur. Som to forurettede teenagere gik vi hver til sit.

Jeg sad på terrassen udenfor mit gule værelse og så på aftensolen, da Axel kom trissende. Han sagde ingenting, men satte sig ved min side og tog min hånd. Sammen så vi solen forsvinde bag trætoppene, og så snakkede vi ikke mere om det.

Axels √ł

Pernille ankom og begyndte optagelserne af Axel i huset og den omkringliggende have. Alle værelser i huset vidnede om Axels liv som maler. Hans egne malerier såvel som andres var stablet langs vægge over det hele. I hans atelier stod et maleri på staffeliet og maling og pensler var klar. Han malede til ære for kameraet, selvom det vist var mange år siden sidst.

En dag dukkede Axels ven Lars J√§ger op. Han foreslog, at vi kunne sejle en tur ud til Axels √ł. Vejret var med os, da vi gjorde klar til turen. Jeg hjalp Axel med at pakke forplejningen, som i bedste Axel Lind stil var mere prangende og luksuri√łs end praktisk. Vi pakkede Axels dyre krystalglas ind i gamle viskestykker og lagde dem i en plasticpose fra det lokale supermarked. I k√¶lderen efter en tur henover det knasende gulv hentede vi fyldte chokolader og et par flasker af champagnen Den Gule Enke.

I str√•lende sol sejlede vi ud mod Axels √ł. Axel fortalte, at der var en mindre vikingegravh√łj p√• hans √ł, og s√• var der, s√• vidt han huskede, et mindre sommerhus. Speedb√•den n√¶rmede sig Axels √ł, som ikke var prangende stor. B√•den lagde til, og vi kravlede i land. Vi fandt hurtigt det gamle sommerhus, som mest af alt lignede et tr√¶skur. D√łren var halvvejs faldet af h√¶ngslerne og bev√¶gede sig stille i vinden. Huset var sparsomt m√łbleret, men udenfor huset fandt vi en samling rustne havem√łbler, som vi satte frem i solen.

Efter at have fundet gravh√łjen mellem tr√¶er og buskads sprang Pernille og jeg i vandet og sv√łmmede rundt om √łen. Bagefter brugte vi viskestykkerne, som havde sk√•net krystalglassene p√• sejlturen som dug p√• det gamle vakkelvorne havebord og d√¶kkede op med champagne og fyldte chokolader. I al sin enkelhed og de store kontraster mellem de gamle rustne m√łbler og de dyre glas med champagne og fyldt chokolade var m√•ltidet storsl√•et simpelt, men uforglemmeligt.

Retur til Danmark

Axel benyttede p√• hjemturen samme fremgangsm√•de for at klare sejlturen. Dog var resultatet ovenp√• en oplevelsesrig uge mere h√•rdtsl√•ende denne gang. Ejner og jeg blev m√łdt med skeptiske og undrende blikke, da vi n√¶rmede os bilen. Axel havde lagt sig p√• tv√¶rs p√• bags√¶det som gud havde skabt ham med den hvide kittel slynget henover fors√¶det. De v√•de varer forhindrede en snarlig opv√•gning, s√• Ejner lagde kitlen over den gamle maler, og vi k√łrte mod Skagen. Omkring Hulsig v√•gnede Axel. Han satte sig, stadig uden en trevl p√• kroppen, p√• midten af bags√¶det, og ville tale om turen til Sverige. Han var glad for min hj√¶lp og mit selskab. Jeg var glad for en mindev√¶rdig tur med levemanden, maleren, operasangeren og min ven Axel Lind. Jeg tog godvilligt Axels h√•nd, mens vi talte det sidste stykke vej hjem til Skagen.

Mine minder om Axel Рen farverig, til tider vanskelig og helt igennem fantastisk mand, vil jeg altid have med mig. Æret være hans minde.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Et minde om Axel Lind ‚Äď Sommeren 1999' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter ogs√• tredjeparts statistik-software som anvender cookies, s√• vi l√łbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at l√¶se avisen uden at der lagres cookies p√• din computer, s√• ved at forts√¶tte accepterer du automatisk.

ACCEPTER