Pinsekampagne på Skagen nærradio / Tiger FM
9. juni 2011 - kl. 8:56 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Fredag morgen kl 8.00 startes kampagnen og kører non-stop til mandag kl 20.00.
Igennem hele pinsen vil der være rigeligt med forskellige aktiviteter, både for børn og voksne. Bla. Voksen skattejagt, som er en umådelig populær, tilbagevendene tradition på Skagen nærradio. Derudover er der også skattejagt for børn på stranden.
I weekenden vil der tillige – takket være et generøst erhvervsliv – være hollandsk-ur, hver dag fra kl. 16.00.
Hver morgen åbnes der for “basse-konkurrence” – hvor en heldig og forhåbentlig sulten morgenlytter har chancen for at vinde gratis morgenmad fra bageren.
Der udtrækkes samtidig gevinster blandt medlemmer af skagen nærradios venner, hvor hovedgevinsten er en ny cykel. Denne gevinst udtrækkes søndag i pinsen.
Er du endnu ikke medlem, har du mulighed for at blive det i pinsen mellem 17.00 – 18.00 til helt uhørt lave priser (enkelt medlemskab 75 kroner og 150 kr for hele familien).
Hele kampagnen har du mulighed for at ønske musik på 98 45 02 08 eller mail musik@tigerfm.dk selvfølgelig både dag og nat. Skulle du befinde dig et sted i landet (eller udlandet) og ikke have mulighed for at lytte med i radioen kan du lytte med online fra tigerfm.dk (åben link i winamp).
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Pinsekampagne på Skagen nærradio / Tiger FM' til en bekendt