Anne Dorthe Michelsen Trio i Galleri Gajhede

Anne Dorthe Michelsen Trio i Galleri Gajhede

20. juni 2011 - kl. 10:08 - af

Fredag den 24. juni kl. 21.00 slår Galleri Gajhede, Vestre Strandvej 18,  dørene op for syvende sæson med musik og kunst i skæve rammer. Anne Dorthe Michelsen Trio byder denne aften indenfor til en aften fuld af nostalgi og midsommerstemning. Anne Dorthe præsenterer sange fra hendes nye album ”Hvis du vidste”, men mon ikke der bliver plads til klassikere fra hendes store bagkatalog? Med sig på scenen har hun på guitar Johannes Nørrelykke samt Jesper Bo Hansen på tangenter, der således er garanter for en stemningsfyldt midsommeraften.

Anne Dorte Michelsen er efter en periode med stille og akustisk musik i disse år gået andre veje og har taget et opgør med sine forbehold for tyngde og fylde i musikken. Hun har valgt at blande det blide og forsigtige med de lidt mere temperamentsfulde og moderne former. Derfor har allieret sig med produceren Chief 1, som har hjulpet hende med at skralde alt overflødigt væk for at komme ind til det blottede ord.

Smukke sange om forsoning
På sådan en smuk midsommeraften formår Anne Dorte Michelsen at gøre musikken til sin egen og samtidig aldrig tabe sig selv eller publikum, hvilket måske også er grunden til, at hendes nye album har fået mange positive ord med på vejen. Et gennemgående tema er forsoning i forhold til alle menneskers forskelligheder og det at overvinde den frygt, som ofte skiller mennesker ad. Et tema, som tager udgangspunkt i Anne Dorte Michelsens eget liv, men som mange nok kan nikke genkendende til. Hendes sange er ofte øjenåbnere for vores moderne levevis, og en koncertoplevelse med Anne Dorte Michelsen vil derfor – ud over at være en stor musikalsk oplevelse – både være intens og give masser af stof til eftertanke.

Det bliver en aften med nærvær og intimitet – med den gode tekst i højsædet og hvor det bliver svært ikke at nynne med på de mange kendte og elskede sange – krydret med fortællinger fra en lang karriere og med kig ind i sangskriverens værksted. 

Kommende arrangementer: 

Bobo Moreno, Bo Stief og Ole Koch Hansen.            Fredag den 15. juli klokken 21.00.

Jimmy Jørgensen og orkester.                                     Fredag den 22. juli klokken 21.00

Lis Sørensen med orkester.                                         Lørdag den 23. juli klokken 21.00

Everybody’s Talking.                                                    Mandag den 1. august klokken 20.30

Hanne Boel og Jacob Karlzon’s Trio.                           Fredag den 5. august klokken 21.00

Søs Fenger og Band.                                                     Lørdag den 13. august klokken 21.00.


Billetter:       Mikael Gajhede 24 45 15 10 eller mikaelgajhede@gmail.com

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Anne Dorthe Michelsen Trio i Galleri Gajhede' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger