Serie 3: Redningsaktion mislykkedes for Skagen

Peter Vang er på vej til at sende bolden i mål til 2-1, men målet bliver annulleret. Bemærk at målmanden ikke har bolden under kontrol.

Serie 3: Redningsaktion mislykkedes for Skagen

21. juni 2011 - kl. 0:48 - af

Lørdag eftermiddag stod der nedryknings gys på menuen på Spar Nord Arena for Skagens serie 3 hold. Skagen holdet og dagens gæster fra Bangsbo Freja lå side om side i den nederste del af tabellen. Begge med 11 indsamlede point, men med et par plusser til gæsterne. Bangsbo Freja havde sejret med 2-1 i det første opgør og var derfor på forhånd bedre indbyrdes. Endvidere havde gæsterne ”fixet” det således, at de havde en kamp i baghånden imod rækkens bundprop fra Bagterp.

Så det var et spændt og tændt Skagen hold som forberedte sig på den nødvendige sejr over gæsterne fra Bangsbo Freja.

Selvom Bangsbo har kærlighedens gud, Freja med i sit navn, var det absolut ikke den stemning der var lagt op til i dagens opgør. Der skulle kæmpes og kriges til man ikke kunne stå på egne ben mere.

Tunge regnskyer over Spar Nord Arena i Skagen forhindrede dog ikke en hel del sommerfugle i at florerer i diverse maver og det blev da også en nervøs start for det fortrinsvise unge Skagen hold.

Forsvaret var i kampens start ikke helt på plads og efter kun 5 min. måtte der gives et hjørnespark væk. Det blev sparket indover og via et hovedstød blev bolden sendt i nettet ind bad reservekeeper Max Friis. 0-1 og den værste tænkelige start for Skagen holdet.

Målet fik dog en opkvikkende effekt og Bangsbo holdet blev kørt godt rundt i Arenaen.

Efter 14 min. kom så den lange stikning som Skagen holdet så gerne vil fodre sin angrebs duo Peter Vang og Brian Strauss med. Modtageren denne gang var Peter Vang og han svigtede ikke. En kærkommen udligning til 1-1 var en realitet og en blodtryksmåling på folkene på sidelinjen var nu nede på 220 over 180.

I denne fase var Bangsbo omdannet til en flok statister for Skagen holdet diskede nu op med den ene chance efter den anden.

Kampen kunne have været afgjort her. 6 min. efter scoringen var det Peter Vang, der kunne spille Brian Strauss fri, men ”strudsen” havde ikke fundet guldægget i dagens kamp og havde ikke marginalerne på sin side denne skæbne lørdag.

2 min. senere havde Peter Vang så bolden i nettet og man troede at det forløsende førings mål var scoret. I kamp om bolden med Bangsbos målmand blev bolden efter en redning tabt igen og Vang kunne sparke bolden i det tomme net. Desværre havde kampens dommer set fra midterlinjen af, at Bangsbo sidste skanse havde haft en hånd på og annullerede målet. Fantastisk godt set, hvis dommen havde været korrekt, men det var den ikke set med Skagen optik.

Det slog heldigvis ikke Skagen holdet ud og 4 min. senere var Strauss på spil igen med en mand til keeper situation. Keeperen blev rundet, men imellem bolden og den forkerte side af stolpen kunne der ikke være en firkløver.

I denne for Skagboerne så vigtige fase var Fru Fortuna desværre ikke på hjemmeholdets side og der var heller ikke noget frugtbart at hente hos frk. Freja.

I stedet blev et urutineret serie 3 Skagen forsvar igen ramt af en spand kold drivis.

10 min. før halvlegen mistede Skagen forsvaret i et split sekund fodfæstet og en afslutning blev dog godt reddet af Max Friis i målet, men riposten var der ikke nogen Skagen fod til at sparke væk, så Bangsbo havde nemt ved at sparke bolden i det tomme mål til 1-2.

Det var op af bakke igen for Skagen drengene.

3 min. før pausen fik Skagen holdet dog tilkendt et frispark i højre side af feltet. Martin K. Pedersen ligger et følt indlæg/skud på mål indover og da Bangsbos keeper vil bokse bolden væk, ender den i eget net. 2-2 på Skagboernes tyndeste chance i halvlegen, var en retfærdig udgang på de første 45 min.

Kampen havde været ligeså intens som frygtet, men indstillingen og gejsten var intakt hos Skagboerne inden den sidste halvleg.

Der var også kun spillet 3 min., da man igen kunne sende Brian Strauss af sted med en lang bold. Desværre manglede afslutningen også denne gang lige den sidste gang held og medgang.

Et længere spilstop grundet en skade hos gæsterne fik dog intensiteten hos Skagboerne til at dykke og kampen kom igen ned i et leje, hvor gæsterne kunne følge med.

Skagboerne havde bolden meget uden det dog blev til kategorien indenfor kæmper chancer.

Den største var gæsternes i takt med at Skagboerne sendte flere folk med frem, for at få en afgørelse til egen fordel. Med 20 min. igen lykkedes det for en Bangsbo spiller på selve målstregen, at ramme forbi bolden.

Skagboerne slap med skrækken, men 5 min. før tid var panikken ved at indsnige sig hos Skagen drengene og en Bangsbo spiller, kunne fra midterlinjen rende ned og sende bolden forbi Max Friis i målet til 2-3. Målet der definitivt reddede en ny sæson for gæsterne og efter al sandsynlighed sender Skagen holdet en række ned.

Skagen holdet lever nu i den yderste teori, hvor man skal til Hirtshals for at vinde med 5 afbud i bagagen p.g.a. studenter arrangementer, samtidigt med at andre resultater skal flaske sig.

Man of the match: Dennis Larsen.

Med venlig hilsen
Jan Ole Skatka.


Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Serie 3: Redningsaktion mislykkedes for Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER