På eventyr med børneguiden i Skagen

I sommerferien tilbyder Skagen Turistforening guidede ture for børn og barnlige sjæle. En helt særlig børneguide (Lene Gottlieb, bill ) er i skolernes sommerferie klar til at tage hele familien med på eventyr i Skagen. På programmet er blandt andet besøg på en fiskeauktion, en ravtur og en ægte skattejagt .

På eventyr med børneguiden i Skagen

23. juni 2011 - kl. 8:09 - af

Hele sommeren venter et væld af oplevelser for børn. Blandt de mange attraktive tilbud er guidede ture for børn og barnlige sjæle. Disse ture har en særlig børneguide, der tager sig af børnene og formidler nogle af byens fascinerende historier på en sjov og levende måde – helt i børnehøjde. 

Det er Skagen Turistforening, der står bag de børneguidede ture og i år er der tre forskellige af slagsen at vælge i mellem. På turen ”Fiskens vej fra hav til bord” ser de små eventyrere, hvordan folk på havnen arbejder. De møder en ægte redningsmand og overværer en fiskeauktion, hvor man skal passe på ikke at klø sig på næsen, for så kommer man nemt komme til at købe ti kasser fisk! På turen ”I Lars Kruses forunderlige fodspor” står der en vaskeægte skattejagt rundt blandt byens perler på programmet. På turen ”Rav – havets guld” skal børnene med på gåtur langs Skagen Nordstrand, og her er der ravgaranti i børneguidens selskab. 

Turene begynder fra på mandag den 27. juni. Deltagerne bliver taget med på tur under kyndig vejledning af børneguide Lene Gottlieb, som blandt andet selv er mor til 5 og har en uddannelse i natur- og kulturformidling fra University College Nordjylland bag sig. Om sit nye job siger Lene Gottlieb: ”Jeg glæder mig rigtig meget til en lang række gode oplevelser og håber at se rigtig mange af læserne på vores ture”. 

Oversigt over børneguidede ture i perioden 27.06.11 – 11.08.11

Mandag kl. 09.30:                  Fiskens vej fra hav til bord

Tirsdag kl. 09.30:                  Rav – havets guld

Onsdag kl. 09.30:                  Jagten på Lars Kruses skat

Torsdag kl. 09.30:                 Fiskens vej fra hav til bord

Torsdag kl. 13.30:                 Rav – havets guld


Alle turene varer mellem 2 ½ og 3 timer og koster 75,- kroner per person. Børn under tre år deltager gratis, og alle børn under 16 år skal ledsages af en voksen.

Tilmelding: Ved Skagen Turistforening før turstart.

Se program og mere information om børneguidernes ture på www.skagenboerneguider.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'På eventyr med børneguiden i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER