Skagen-cabaret på Brøndums Hotel

Skagen-cabaret på Brøndums Hotel

30. juni 2011 - kl. 8:31 - af

Der bliver også i sommer underholdning i selskabslokalerne i den tidligere hestestald på Brøndums Hotel. Det er Drachmann-Kvartetten bestående af Ann-Marie Gabrielsson, Jesper Hegaard samt Birgit og Poul Bernth, der præsenterer en cabaret med titlen ”Noget om Brøndum og Skagen”. Den første finder sted på mandag den 4. juli

Lokalet kender gruppen jo fra sidste sommer, hvor den havde fået husly på hotellet, mens Drachmanns Hus blev renoveret. Det blev til en række velbesøgte aftner, og da sommeren var slut talte de to parter om muligheden for at lave noget andet på hotellet i denne sommer.

Man var enige om, at Drachmann-aftner skulle det ikke være. De finder sted hver onsdag i digterens hus på Hans Baghsvej. Så fandt man på noget andet. En cabaret, der bygger på hotellets spændende historie og fortæller om nogle af de digtergæster, der har besøgt hotellet gennem årene og giver prøver på deres digtning.

Det drejer sig om blandt andre H. C. Andersen, Holger Drachmann og Karen Blixen.

Men Skagen jo også gennem årene har inspireret andre digtere, end dem, der har boet på hotellet. For eksempel Harald Bergsted, Johs. V. Jensen, Sten Kaalø og Ole Wivel.

Billetter á 120 kr. kan købes på Skagens Bibliotek eller ved indgangen eller reserveres på tlf. 98 45 92 00. eller mail: hnielsen@ofir.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen-cabaret på Brøndums Hotel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger