Flot præstation i Ironman Nice 2011
6. juli 2011 - kl. 0:49 - af Finn Egelund Pedersen
Salgschefen på Engelsviken, Rasmus Thomsen, har netop deltaget i et stort triathlon-stævne i Nice, Frankrig. Rasmus opnåede en rigtig flot 33. plads blandt de 2200 deltagende atleter. I parentes bemærket, deltog der 14 professionelle triathleter.
Rasmus fortæller at svømningen var ret grænseoverskridende. 2200 mand i vandet der alle kæmper om at komme frem giver anledning til en del hårde kampe om pladsen. “Midtvejs under svømmeturen blev mine svømmebriller flået af, men mirakuløst fandt jeg dem igen. Mens jeg trådte vande crawlede 10-20 mand hen over mig – ikke særligt fedt,” fortæller Rasmus Thomsen.
Rasmus fortæller videre: “Cykledelen fungerede ikke særlig godt i starten, men lige før den største stigning på ruten, fik jeg fart i cyklen igen og begyndte at overhale rigtig mange konkurrenter”.
Løbeturen startede rigtig fint med gode kilometer tider. Men efter 24 km. fik jeg krampe i begge baglår og troede det var slut. Fandt dog en rytme der holdt mig kørende. Jeg lignede ganske vist en 80-årig med gangstativ, men i mål kom jeg. Tiden 3:15. Helt godkendt udtaler Ramus Thomsen.
Med 27 grader i skyggen er der brug for væske – meget væske. Rasmus indtog 12 liter under turen, og han tissede kun een gang under cyklingen.
Det helt ekstraordinære ved Rasmus Thomsens præstation er det faktum, at det kun er 2 år siden at han for alvor begyndte at træne. Efter 7-8 måneders intensiv træning deltog Ramus allerede sidste år i Københavns Ironman.
Rasmus bor i Hjørring og benytter ofte cyklen når han skal på arbejde i Skagen!
2 kommentarer til “Flot præstation i Ironman Nice 2011” under annoncerne.
Hej Rasmus
Godt klaret Rasmus tillykke med det
Kærlig hilsen Anita
Hej Rasmus !
Tillykke tillykke
Rigtig godt gået.. super flot præstation.
Du er jo bare for sej…
*God sommer !
Hilsen Liss Thorsen