Museumsinspektøren viser rundt
10. juli 2011 - kl. 7:13 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Enestående chance for at høre hvordan “Skagen GULD” er blevet til!.
Museumsinspektør Dorthe Rosenfeldt Sieben viser rundt i museets aktuelle udstilling “Skagen GULD / Værker i privateje”, som hun har været hovedansvarlig for. Dorthe fortæller om udgangspunktet og baggrunden for udstillingen, og beretter om det store arbejde, der ligger bag planlægningen af “Skagen GULD.” Museet fik henvendelser om mere end 600 værker, da det efterlyste malerier til udstillingen, så opbakningen bag projektet har været helt fantastisk. Nu er der udstillet mere end 200 malerier, og 25 forskellige kunstneres malerier vises i en tæt galleriophængning. Kom og hør historien om udstillingen, om nogle af kunstnerne og et udvalg af de udstillede malerier.
Dorthe Rosenfeldt Sieben viser rundt fredag d. 15. juli samt følgende fredage d.19. august, 23. september og 28. oktober.
Omvisningerne er gratis for museets gæster og alle er velkomne! Omvisningen varer ca. 45 minutter, og der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål undervejs.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Museumsinspektøren viser rundt' til en bekendt