Forrygende sæson i bowling klubben
1. august 2011 - kl. 13:56 - af Finn Egelund Pedersen
BK Skawbo fra Skagen bowlingklub har haft en helt forrygende sæson 2010-2011. Det blev til 1 guldmedalje og 2 sølvmedaljer. Bk Skawbo’s damehold fik sølvmedaljer efter, at de på hjemmebane slog Bk Himmerland.
Med til at vinde sølv var Jonna Würtz, Lene Brohus, Lone Stein Christensen, Anette Østergaard og Tina Nielsen. Desuden har Jette Simon, Laila Thomsen og Lone Kramme hjulpet damerne med at vinde sølv.
Bk Skawbo’s ungdomsafdeling fik sæsonens bedste resultat. De vandt guldmedaljer. Guldmedaljerne var allerede sikre inden sæsonens sidste kamp i Brønderslev. Med til at vinde guld for Bk Skawbo’s ungdom var Kato Sander, Jan Hellum, Rune Larsen, Rebecca Gaardestrup og Julie Nielsen. Klubben har i alt 3 ungdomshold og hold 2 og 3 sluttede begge som nummer fire, hvilket må siges at være en usandsynlig god sæson for ungdomsafdelingen. Nordjyske Bank sponserede de flotte resultater ved at give et bidrag til sodavand og pommesfrites.
Sidst men ikke mindst fik Bk Skawbo’s herrehold sølvmedaljer. Medaljerne kom i hus ved sæsonens sidste kamp på hjemmebane. Med til at vinde sølv var klubbens formand Ivan Bach Jensen, Torben Frandsen og Henning Pedersen, bagerst fra venstre er Lars Jørgensen, Dennis Østergaard, Søren Mejer og Søren Leer Jensen.
Så alt i alt en utrolig god sæson for BK Skawbo, som for tiden holder sommerferie, men er klar igen her i august for endnu en forhåbentlig god sæson.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Forrygende sæson i bowling klubben' til en bekendt