
Alvor og humor hos Ancher’s
7. august 2011 - kl. 0:37 - af Finn Egelund Pedersen
På fredag d. 12. august kl. 13 sætter omviser Hanne Aavang fokus på alvoren og humoren i malerier af Anna og Michael Ancher.
At dømme efter både Michael Anchers dystre fiskerbilleder og Anna Anchers alvorstunge portrætter af sin mor, Fru Brøndum, kan man ikke fortænkes i at tro, at kunstnerparret var nogle meget alvorlige mennesker og kunstnere. Den opfattelse vil der blive rokket ved i løbet af Hanne Aavangs omvisning på fredag!
Med udgangspunkt i den aktuelle udstilling SKAGEN GULD/Værker i privateje og i museets faste samling ser Hanne Aavang nærmere på Anchers’ alvorlige, men også de mere humoristiske værker i samlingen og fortæller herigennem om kunstnerparret.
Temaomvisningen er gratis for museets gæster og alle er velkomne! Omvisningen varer ca. 45 minutter, og der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål undervejs.
Kontakt og information
For yderligere spørgsmål kontakt PR- og kommunikationsmedarbejder Ann Bille ab@skagensmuseum.dk eller ring på 98 44 64 44.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Alvor og humor hos Ancher’s' til en bekendt