
Biblioteket i fuld gang med flytningen
7. august 2011 - kl. 0:17 - af Finn Egelund Pedersen
Nu begynder det at gå stærkt med at flytte biblioteket fra Sct. Laurentii Vej til Kappelborg. Netop i disse dage er de professionelle flyttefolk i fuld sving med at fragte de store mængder bøger, film, musik og spil fra den gamle adresse, hvor biblioteket har huseret siden midten af 60’erne.
Alt disponibelt personale har flyttet materialet til reoler med hjul, som efterfølgende er blevet wrappet, så de sikkert kan transporteres til Kappelborg og sagerne kan anbringes i de spritnye reoler og udstillingssystemer. Det bliver forrygende flotte lokaler, skagboerne kan tage i brug den 22. august – og NOGET forskelligt fra det biblioteksinteriør, som meget gråhårede lånere måske kan svagt kan mindes.
En kommentar til “Biblioteket i fuld gang med flytningen” under annoncerne.
Nøj, hvor jeg glæder mig til at se de nye lokaler <3
Mette Glargaard Andersen