Fire nye Skagen Ambassadører udnævnt

Fra Venstre Poul Svanholm, Frank Uhrenholt, Tavs Jensen Vagnby, Ellinor Sæther, Borgmester Lars Møller, René Ludvigsen, Friis Arne Petersen og Allan Kastor Andersen der er formand for Skagen Erhvervsforening.

Fire nye Skagen Ambassadører udnævnt

9. august 2011 - kl. 13:40 - af

I dag, Tirsdag den 9. august, udnævnte borgmester Lars Møller 4 nye Skagen Ambassadører. Udnævnelsen fandt sted på Grenen, hvor de nye ambassadører fik overrakt diplomer. Sammen med de fire nuværende Skagen Ambassadører skal de fremover promovere Skagen på verdensplan.

”Lige fra den første udnævnelse af en særlig Skagen Ambassadør tilbage i 1994 har der været tradition for, at udnævnelsen sker i karakteristiske omgivelser”, siger borgmester Lars Møller, som er glad for, at det engagerede ambassadørkorps kan udvides med fire meget kompetente ambassadører. Ambassadørkorpset omfatter derefter 8 ildsjæle, som på forskellig vis har relationer til Danmarks nordligste købstad.

Udnævnelsen foregik, som sagt, denne gang på Grenen, og deltagerne skulle således køre med Sandormen, inden de – hvor havnene mødes – fik overrakt diplomer som bevis for deres nye hverv.

Som udnævnt Skagen Ambassadør er de alle parate til at gøre en aktiv indsats for at fremme Skagens erhvervsmæssige interesser på nationalt og globalt plan. Ambassadørerne bestemmer selv, hvordan de vil udføre jobbet, som er både livslangt og ulønnet.

Efter arrangementet på Grenen var Frederikshavn Kommune vært ved en middag på Restaurant De2Have.

De fire nye ambassadører er:

Friis Arne Petersen

Danmarks ambassadør i Kina fra 1. september 2011. Friis Arne Petersen var før udstationeringen i Kina ambassadør i USA fra 2005 – 2010. Fra 1997 – 2005 var Friis Arne Petersen direktør for Udenrigsministeriet. Er født og opvokset i Skagen.

Ellinor Sæther

Har opbygget firmaet Sæther Nordic A/S ¬¬- et kosmetikfirma, der distribuerer mere end 50 mærker inden for kosmetik og parfume. Firmaet har hovedsæde i Farum. Ellinor Sæther er født og opvokset i Skagen og har stadig familie i Skagen samt hus i Gl. Skagen.

Tavs Jensen Vangby

Direktør og ejer International Design House Ltd. i Hong Kong. Firmaet sælger livsstilsprodukter, bl.a. Piet Hein, Eva Solo, Jacob Jensen og udvikler koncepter og design af emballage. International Design House producerer dsuden emballage via underleverandører i Kina. Tavs Jensen Vagnby har sommerhus i Skagen.

Kammerherre Frank Uhrenholt

Ejer Uhrenholt-firmaerne, som sælger fødevarer, bl.a. ost og laks. Frank Uhrenholt har opbygget en milliard-koncern og helliger sig nu byggeri af eksklusive lejligheder. Frank Uhrenholdt bor privat på slottet Faurskov i Middelfart og ejer ligeledes et hus i Gl. Skagen.

Nuværende Skagen Ambassadører der deltog i arrangementet:

Poul Svanholm, Skagen Ambassadør udnævnt 1995:

Tidligere direktør for Carlsberg, sparringspartner til Mærsk McKinney Møller, formand i 23 år for Danske Bank frem til 2003. Har været medlem af Volvos bestyrelse.


René Ludvigsen, Skagen Ambassadør udnævnt 2001:

Direktør for Heidelberg Graphics i Thailand, og arbejder fra hovedkontoret i Bangkok. Heidelberg Graphics er en af de største virksomheder indenfor printere, kopimaskiner, press, offset og service.

Nuværende Skagen Ambassadører der var forhindret i at deltage i arrangementet:

John Madsen, Skagen Ambassadør udnævnt 1996

Ejer Micro & Macro Approach konsulentfirma i Kuala Lumpur, Malaysia. Firmaet er også repræsenteret i Kina, Hongkong og Danmark. Micro & Macro Approach rådgiver om sourcing og outsorcing. Blandt kunderne er: Carlsberg, Philip Morris, Mars Inc., Dumex, Hyster og John Deere. John Madsen har siden 2006 været rådgiver for den danske regerings investeringsfond, IFU

Thorkild Kristensen Skagen Ambassadør udnævnt 1997

Thorkild Kristensen fra Aalborg har været aktiv i dansk erhvervsliv i mere end 40 år. Står bag opførelse af butikscentre, supermarkeder og ferieboliger over hele Danmark. En anden af Thorkild Kristensens forretningsidéer er opførelse af attraktive luksuslejligheder på førhen øde og ubrugte havnearealer. Medejer af Thorkild Kristensen Group A/S i Aalborg, der køber, opfører og udvikler ferieboligprojekter med henblik på videresalg både i Danmark og udlandet.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fire nye Skagen Ambassadører udnævnt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER