Overrasket klasse fik besøg af Borgmesteren

3a sammen med deres bidrag til konkurrencen. Billedet er taget tidligere på sommeren af Sussi Friis.

Overrasket klasse fik besøg af Borgmesteren

17. august 2011 - kl. 12:25 - af

3A på Hedeboskolen havde her i formiddags (onsdag) besøg af Borgmester, Lars Møller, i anlednig af at klassen har vundet kommunens bibliotekers “Prinsepar Konkurrence”. Eleverne i 3A vidste ikke at de havde vundet konkurrencen, så det var en overrasket klasse der midt i en time fik besøg af skoleleder, Birthe Borum og Borgmester Lars Møller.

Klasselærer, Sussi Friis, spurgte eleverne om de vidste hvem manden, som Birthe Borum havde taget med ind i klassen, er. Da ingen vidste det, præsenterede Lars Møller sig, og fortalte hvorfor han var kommet på besøg. Der var stor jubel da borgmesteren bekendtgjorde at klassen, som en af tre, havde vundet “Prinsepar konkurrencen”. Derefter kunne eleverne stille spørgsmål til kommunens førstemand, og på et spørgsmål, om det er Borgmesteren der bestemmer over kommunen, svarede Lars Møller, at det er han med til , men sammen med 30 andre byrådsmedlemmer. “Er det så dig der har bestemt at Hedeboskolen skal lukke” lød det fra en elev !. Det måtte borgmesteren svare ja til, men forklarede at det var en, meget svær, men nødvendig beslutning, og at han synes at det var meget behageligere at skulle overrække en præmie til klassen. Mon ikke de fleste elever synes at borgmesteren nu var en meget flink mand. En af eleverne synes i hvert fald at borgmesteren “har en meget god kunstsmag”.  (Lars Møller har været en af dommerne i konkurrencen)

Præmien, som borgmesteren overrakte er, at 3A er med til at overvære modtagelsen af Kronprinsparret på havnen og herefter går turen til ”Kappelborg”, hvor klassen overværer indvielsen af Skagens nye kulturhus. Herefter skal 3A nyde en festlig frokost og efter frokosten er der forskellige aktiviteter og underholdning på ”Kappelborg”, hvor indvielsen bliver fejret.

En skoleklasse fra henholdsvis Sæby og Frederikshavn har også vundet i konkurrencen.

For at være med i konkurrencen skulle klassen arbejde sammen og lave ét kunstværk (tegning, skulptur eller andet).  Kunstværket har været udstillet på  biblioteket fra den 20. juni til den 10. august. Vindernes kunstværker og et stort udvalg af de andre deltageres kunstværker udstilles på Kappelborg den 22. august, hvor Kronprinsparret indvier kulturhuset.

3A´s bidrag til konkurrencen var en prinsessekrone lavet af almindeligt ståltråd. På en stor plade, er der skruet mange skruer i og mellem dem er der  rullevis af ståltråd, så det til sidst var næsten tæt. Ståltråden blev taget af pladen og enderne samlet til et ”rør”. Kronen er herefter spraymalet guldfarvet og dekoreret med pailletter og Skagensroser fra skolemarken. Kronen står på en kæmpestor rød velourpude – lidt rigtigt skal det jo være.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Overrasket klasse fik besøg af Borgmesteren' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger