
Arkivfoto
Sæsonens sidste krydstogt skib
19. august 2011 - kl. 7:45 - af Finn Egelund Pedersen
I dag ankommer årets sidste krydstogtskib til Skagen. Det drejer sig om Silver Cloud fra rederiet Silversea. Ombord er 267 passagerer fra 24 forskellige nationer. Mere end halvdelen af disse er amerikanere. Skibet kommer fra Warnemünde og går videre til Oslo. Under opholdet i Skagen lægger det til ved kaj 10 i vesthavnen fra kl. 12-19.
Passagererne skal på spændende ture i Skagen herunder skal en gruppe til kaffe og dansk wienerbrød i et privat hjem mens en anden gruppe skal male deres egne malerier hos Peder Ravn. Silver Cloud afslutter dermed krydstogtsæson 2011 i Skagen – en sæson, der kan betegnes som yderst succesfuld, så nu krydser vi fingre for, at vejret bliver godt på fredag også.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæsonens sidste krydstogt skib' til en bekendt