
arkivfoto
SIK Jyllandsserien: Endnu en uafgjort
23. august 2011 - kl. 9:34 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
En taktisk forestilling var hvad tilskuerne på Spar Nord Arena blev vidner til fredag aften, da jyllandserieholdene fra Skagen og Hjørring krydsede klinger.
Kendskabet til modstanderne var stort i begge lejre. Det medførte at begge mandskaber var særdeles årvågne og fokuserede på ikke at blotte sig. 1.
halvleg startede med særdeles positive takter fra hjemmeholdet. Skagen skabte de få chancer som var i denne halvleg. Desværre manglede skarpheden i halvlegens 25. minut. Efter et mønsterangreb blev Kaspar Sørensen sendt mod baglinien med bolden. Kaspar centrede flot til navnebroderen Kaspar Gaihede som sparkede tæt forbi stolpen. Ærgerligt, ærgerligt. Dette flotte angreb kunne have bragt os i front. Den intense kamp fortsatte til halvleg.
Anden halvleg blev ligeledes en taktisk forestilling. Denne gang var det dog gæsterne fra Hjørring som producerede de få chancer som blev kreeret.
Godt målmandsspil og ditto forsvarsspil gjorde dog, at begge mål forblev ubenyttet på Spar Nord Arena.
Kampen var intens igennem 90. minutter og den kunne svinge til begge sider. Resultatet blev uafgjort 0-0 og det kunne ingen af holdene indvende noget imod.
Status efter to uafgjorte kampe er 2 points. Nu skal vi mobilisere alle kræfter igen til på onsdag, hvor vi skal spille endnu et lokalopgør. Denne gang er Frederikshavn på menuen. Altså mød op og bak op omkring de lokale jyllandserieherrer på onsdag kl. 19.15 på Frederikshavn Stadion. Vi får brug for opbakningen!
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'SIK Jyllandsserien: Endnu en uafgjort' til en bekendt