
National legedag hos FDF
7. september 2011 - kl. 0:28 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Lørdag den 3. september var der National legedag i FDF kredsene i hele Danmark.
FDF Skagen var selvfølgelig også med på idéen og inviterede alle byens børn fra 4 år og opefter til en hyggelig eftermiddag med leg og udfordringer. Børn i alle aldre blev præcenteret for både nye og gamle lege, hvor udfordringerne steg i takt med alderen. Eksempelvis skulle de store udtænke en måde at få en flaske, som stod midt i en cirkel, løftet ud kun ved hjælp af snor og cykelslange, så her var kreativitet og samarbejde en stor og vigtig faktor.
Der blev også leget en helt ny version af blindebuk, hvor både fanger de som skulle fanges havde bind for øjnene. Disse skulle guides af en makker som kunne se. Også her var samarbejde i fokus.
Der blev også leget på legepladsen, spillet stikbold og hoppet i sjippetov.
Dagen blev afsluttet med saft og kagemand i anledningen af at FDF Skagen netop er fyldt 102 år.
Både børn og voksne gav udtryk for at de havde haft en rigtig dejlig eftermiddag, som jo også var krydret med godt vejr.
Du kan se billeder fra legedagen i galleriet på www.fdfskagen.dk
På hjemmesiden kan du også se hvornår der er FDF for dig eller dit barn. Husk man altid er velkommen til at aflægge FDF et uforpligtende besøg, så man kan se om det er noget for dig/dit barn.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'National legedag hos FDF' til en bekendt