Børnekulturfestivalen slutter i dag

Børnekulturfestivalen slutter i dag

9. september 2011 - kl. 12:54 - af

Onsdag den 7. september startede den årlige Børnekulturfestival i Skagen. Årets festival er den 9. i rækken og handler i år om “Skagen i gamle dage”, sådan ca for 100 – 150 år siden.

Festivalen bliver som de senere år afholdt i Byfoghedskoven, som i dagenes anledning er omdannet til Skagen for lang tid siden, med små lave huse, Den tilsandede Kirke, både og “haw” hvor der trækkes våd og findes strandingsgods, hvor der laves alle mulige slags smagsprøver af fisk, hvor der torsdag blev kørt i hestevogn, ligesom alle børnene kommer på tur i byen med By og Egnsmuseets “røde bus”.

Hver dag og hele tiden foregår der “en kamp” mellem Østerby og Vesterby, i et rollespil som er iscenesat af multikunstner Claus Gajhede, som i de 3 dage også selv er en del af spillet nemlig byfoged, og han har sit hyr med de to bydele, men mon ikke når forældre, bedsteforældre og alle andre gode Skawboer og turister kommer for at se afslutningen fredag d. 9 september, at der så er faldet ro over bydelene.

Netop i dag fredag er den store afslutning, hvor “den lille by i skoven”, er omdannet til en markedsplads, med gøgler, lirekassemand, dufte fra markedskøkkenet, osv.

Her skal lyde en stor opfordring til at bevæge sig hen i vores dejlige skov (Byfogedskoven) mellem 13.00 og 15.00, medbring meget gerne et tæppe, en kop kaffe, en kage, saft eller hvad man nu syntes der skal til for at lave en stor familie skovtur. Børnene vil nyde jeres besøg, nyde at vise det de har fået de sidste 3 dage til at gå med.

Som noget af det sidste vil der blive uddelt sponsorgaver mm til erhvervslivet i Skagen, som sammen med Frederikshavn kommune har gjort det økonomisk muligt at give vores børn tre dage med store oplevelser, som de kan tage med i deres hverdag ude i børnehusene. Netop den økonomiske støtte, og den store velvillighed med levering af brød, fisk, frugt, af telte osv. ville det være helt umuligt at afholde festivalen, fra arrangørernes side udtales “det er fantastisk at bo i en by hvor alt og alle står sammen om de 3 Børnekulturfestivaldage år efter år, og det kan der bare ikke takkes nok for”

En kommentar til “Børnekulturfestivalen slutter i dag” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Børnekulturfestivalen slutter i dag”

  • Det er et rigtig hyggeligt arrangement. Et stort og godt arbejde bliver lagt i det fra de voksnes side.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Børnekulturfestivalen slutter i dag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER