FOF Seniorhøjskole – også i Skagen!

FOF Seniorhøjskole – også i Skagen!

11. september 2011 - kl. 9:33 - af

Det er en fornøjelse at byde velkommen til en ny sæson med Seniorhøjskole i Skagen.

Seniorhøjskolen er i helt nye, spændende rammer i Kulturhus Kappelborg, her er Birgit Bernth værtinde for fællessang og en spændende foredragsrække med 19 foredrag og oplevelser. Og der serveres kaffe og te i pausen!

Foredragspakken i løbet af efteråret 2011 og forår 2012 byder ca. en gang om ugen på en oplysende og berigende oplevelse – både indholdsmæssigt og socialt. I høj grad eksponent for det gode liv, og som vi siger i FOF – et rigere liv.

Ud over det gode indhold i seniorhøjskolernes program og afvikling, bliver det også bemærket, at det er et rigtig godt sted at møde nye venner. Ofte er det den første aktivitet en deltager melder sig til f.eks. efter en ægtefælles død. Dermed opfylder seniorhøjskolerne et af de centrale elementer i folkeoplysningen, nemlig at være et mødested for mennesker af forskellig baggrund, men med det fælles ønske om at lære og opleve.

Det har været en fornøjelse at lave programmet, og pakken er lavet ud fra den overordnede linje, hvor ”Højskole” er musik, kunst, litteratur, historie, samfund, kultur og kulturer, filosofi, international mm. Og det er også højskolesang og at være sammen om noget.

”Senior” er også en del af den overordnede linje, men ”senior” er ikke entydigt en etiket, som kan sættes på hverken alder, interesser eller tilgang til verden.

Med ønske om indsigt, vidsyn og livskvalitet!

Bestil et program hos FOF Vendsyssel eller se det hele på www.fof.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'FOF Seniorhøjskole – også i Skagen!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger