Serie 3: Niveau hævning i Skagen

Jonas Fuglsang kan se sit forsøg tage overliggeren i halvlegens 45. min.

Serie 3: Niveau hævning i Skagen

14. september 2011 - kl. 0:15 - af

Der var dømt topkamp og kamp om 1. pladsen, da Skagens serie 4.1 i weekenden tørnede sammen med Gærums 1. hold.

Skagboerne var forlods bagud med 3 point i forhold til gæsterne fra Gærum, så den direkte konfrontation om rækkens 1. plads skulle udløse 3 point til hjemmeholdet, hvis holdet skulle overtage duksepladsen.

Og det blev en kamp der fik hævet serie 4 niveauet til nye højder.

Der blev taget og givet af et godt fodboldhjerte. Dog mente Skagboerne, at der til tider blev givet og taget lidt for meget fra gæsternes side af.

Det kunne dog skyldes det faktum, at Gærum holdet bestod af tårnhøje fyrer, som i gennemsnit var en hel generation højere end Skagboerne.

Endvidere var gæsterne klart Skagboerne overlegne med meget større fysisk muskelkraft.

Det unge Skagen hold havde så som kompensation et lettere tråd, der flere gange gjorde de robuste Gærum spillere tunge at se på.

Så den hårde og jævnbyrdige kamp stod hele tiden og tippede om, hvis resurser der først løb tør for energi.

Det blev dog ikke den planlagte gode start for Skagen holdet.

Allerede efter 11 min. spil kom den første og vel nok eneste store blottelse i Skagen forsvaret. Det var Gærum ugæstfrie nok til prompte at udnytte. Er hjørnespark faldt ned i hovedet på en udækket Gærum spiller og han kunne med godt overblik heade bolden henover de noget mindre Skagen folk og i mål til en 0-1 føring til gæsterne.

Det rystede dog ikke Skagen holdet synderligt. Tværtimod blev forsigtigheden kastet overbord og allerede min. efter til spillede man sig en kæmpechance.

En Patrick Christensen som vel nok spillede sin bedste kamp til dato for holdet, kom alene af sted imod Gærums målmand. Afslutningen blev reddet, men riposten røg hen til Matias Thorsen, som desværre placerede bolden over det tomme mål.

Kampen var nu skudt i gang og en indædt kamp om midtbanen kunne tage sin begyndelse.

Det unge Skagen hold glimtede momentvis i takt med solen og i det 36. min., skulle et mønsterangreb bane vejen for en velfortjent udligning.

Jonas Fuglsang kunne fra højre side af, sende Matias Thorsen af sted mod baglinjen. Thorsen kunne sende bolden på tværs af feltet til Patrick Christensen, der resolut fik trykket af og bolden strøg i mål til udligning 1-1. En aktion der gik så hurtigt, at gæsterne ikke nåede at registrerer, hvad der ramte dem.

I halvlegens døende min. var der bud efter et førings mål til hjemmeholdet. Når sol og vind var fordelt ville det heller ikke have været urimeligt.

Men desværre måtte Jonas Fuglsang se sit følte forsøg imod fjerneste mål kryds, tage overliggerne og ud.

Gæsterne kom bedst ud til 2. halvleg og det virkede som om, at det større fysiske overskud var ved at gøre hjemmeholdet møre.

En fantastisk vigtig redning af Theis Jørgensen i Skagen målet i det 67. min., var af helt vital betydning for kampens forløb. En Gærum spiller havde frit løb imod Skagen målet, men en suveræn ben parade af Theis redede vel nok kampens videre forløb.

Og det i den periode, hvor krisen kradsede allermest hos Skagen holdet. Endvidere måtte man 3 min. senere se sin forsvarsslider i Kenneth Pedersen ryge ud med et gult kort, for at komme et par min. for sent med sin tackling.

Men igen tog Skagen holdet baby skeen i den anden hånd og kæmpede sig tilbage i kampen med en god portion vilje og fight.

3 min. før tid ville man gerne have haft en hjemmebane kendelse, da Patrick Christensen blev ”fældet” i straffesparksfeltet, men trods højlydte protester lykkedes det ikke at få tilkendt et ”billigt” straffe.

Remis i top braget var ikke det Skagboerne gik efter, men man kan stadig selv afgøre om det skal blive til en hurtig tilbagevenden til serie 3. Det kræver ”bare” 5 sejrer i de sidste 5 kampe. Sæsonens sidste kamp er udebane imod netop Gærum.

Man of the match: Mads M. Pedersen.

Med venlig hilsen

Jan Ole Skatka.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Serie 3: Niveau hævning i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER