
Skagboerne og Matias Thorsen var på vej ned.
Skagen for højt på strå
21. september 2011 - kl. 7:21 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
”Sæsonen er forbi nu og den nærmest fløj af sted”. ”Tomhændet står du tilbage og kan slet ikke følge med”
Citat fra den klassiske sang af og med C.V. Jørgensen. Og det burde have været den sang der var på anlægget, da Skagens serie 4.1 lørdag aften holdt en af deres traditionelle fodboldfester.
For i timerne forinden havde man på et andet anlæg, nemlig Spar Nord Arena i Skagen, fodboldmæssigt dummet sig så meget, at al snak om en hurtig tilbagevenden til serie 3 kan forstumme.
Tilbage i sæsonen har man nu 4 kampe tilbage at spille i, hvor kun æren er på spil.
Højest overraskende tabte man nemlig weekendens kamp imod Strandby-Elling og der skal nu et mindre mirakel til, for at hente de 6 point man nu er kommet bagud med i forhold til førerholdet fra Gærum.
Det var hovmod der stod for fald, hvor Skagboerne ”blot” skulle ud og spille sig til den sejr der ville holde liv i oprykningsplanerne om 4 uger.
På papiret havde man et rigtigt stærkt serie 4 hold og man kom da også ud til kampen med fast overbevisning om at dette her skulle nok gå af sig selv.
Det gør tingene jo sjældent og Strandby-Elling kæmpede for deres papirs tynde mulighed for at overraske.
Allerede efter 9 min. spil bragte gæsterne sig foran med 0-1, da ellers solide back Casper Mosberg ikke var helt opmærksom. Casper Mosberg havde en helt igennem træls dag på Spar Nord Arena, men en mand gør det ikke alene. Det var det meste af et fodboldhold der underpræsterede denne lørdag.
Og lidelserne var ikke ovre endnu. I det 33. min. måtte Casper Mosberg fælde gæsternes rutinerede Anders Buus og straffesparket kunne der ikke indvendes noget imod. For at gøre ondt værre sparkede Skagboernes målmand, Theis Jørgensen i ren frustration, bolden væk fra åstedet. Dette kostede et gult kort til Theis Jørgensen og et målmandsskifte var nødvendigt.
Ind i buret kom navnebror Theis Frandsen, men han var desværre for Skagboerne for kort i den ene ende, til at kunne gøre noget ved straffesparket og gæsterne førte pludselig med 0-2.
Dette fik hjemmeholdet til at overveje muligheden for, at man kunne gå hen og få problemer i denne kamp.
Allerede min. efter var Peter Vang alene igennem, men til trods for at gæsternes målmand var ”solgt”, ramte forsøget ikke indenfor mål rammen.
3 min. senere en fuldstændig identisk situation, men heller ikke her formåede Peter Vang at ramme indenfor stængerne.
Men Skagboerne var i total dominans og målet der kunne vende kampen, måtte komme på et tidspunkt.
2 min. før pausen kom målet så. Patrick Christensen fik bolden lagt ind til en fremstormende Matias Thorsen og helt frygtløst nåede han bolden før keeperen og et flot hovedstøds mål banede vejen til reduceringen til 1-2.
I pausen blev der blæst til stormløb imod Strandby målet og en kraftig medvind skulle hjælpe til med at ligge et solidt ”powerplay” foran gæsternes mål.
Da var ikke engang spillet 1 min., da det var Skagens Rasmus Andersen der var igennem med en fri løber, men atter engang passerede bolden den forkerte side af stolpen.
Store chancer blev misbrugt på rekordtid og i stedet rendte gæsterne op og scorede til 1-3 i halvlegens 10 min.
Tiden var nu ved og rende ud for hjemmeholdet og offensiven blev nu mere intens og chancerne flere og flere.
I halvlegens 72. min. måtte Kaspar Andersen se sig frispark ramme knaldhårdt imod stolpen.
Min. efter lykkedes det så endeligt for Peter Vang at ramme målet og det hjalp, for bolden gik planmæssigt i mål til reducering til 2-3.
Håbet om de 3 point levede i højeste grad, da gæsternes på dette tidspunkt var spillet langt nedenunder græstæppet.
Men med 5 min. tilbage poppede gæsterne op igen og med god hjælp fra Theis Jørgensen i Skagen målet, kunne Strandby score til 2-4.
Eventyret om spændende kampe om oprykning var forvandlet til eventyret om den grimme Strandby-Ælling.
Men dramatikken var dog ikke ovre endnu og Skagboernes hidsige jagt på yderligere reducering. 2 min. før tid måtte overliggeren forhindre Rasmus Christensen i at blive målscorer.
I halvlegens 5. tillægsminut måtte kampens spiller, Matias Thorsen først se gult og derefter rødt kort efter meningsytringer overfor kampens dommer.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skagen for højt på strå' til en bekendt