Julekoncert i kirken igen i år

arkivfoto

Julekoncert i kirken igen i år

6. oktober 2011 - kl. 9:29 - af

Jens-Christian Wandt og Ditte Højgaard Andersen giver igen i år julekoncert i Skagen Kirke. Onsdag den 23. november kl. 19.30.

Sidste år julekoncert blev overværet af over 600 mennesker, og TV2 Nord sendte den stemningsfulde koncert flere gange i løbet af december.

Der bliver ægte julestemning når en række af Danmarks smukkeste stemmer igen i år fylder Skagen Kirke, og i skæret af de mange levende lys synger julens mest elskede sange og salmer.

I år byder programmet bl.a. på: Ave Maria, Hallelujah, O hellig nat, Når du ser et stjerneskud, Dejlig er jorden, Glade jul, uddrag fra Händels Messias og selvfølgelig Skagens egen julesang. Derudover bliver der rig lejlighed til at synge med på julens elskede salmer, og det hele bliver bundet sammen og præsenteret af solisterne selv.

Udover Jens-Christian Wandt og Ditte Højgaard Andersen medvirker Holmens Herrekvartet. De fire flotte fyrer sang også ved koncerten sidste år, og de medvirkede ved Verdensballettens forestillinger i 2009. Ved klaveret sidder en af Danmarks bedste pianister, Kristoffer Hyldig, og ved orglet sidder Skagen Kirkes egen organist Ian Heilmann, og spiller for på de fællessalmer der skal få hele kirken til at synge.

– Jeg glæder mig rigtig meget til igen at skulle synge julen ind i Skagen Kirke, siger Jens-Chr. Wandt, også her tyder det på at vi har skabt en god tradition. For mig er julen også musikkens fest, og jeg elsker at synge julens gode sange og salmer – og så i Skagen Kirkes smukke rum, jeg er sikker på det igen bliver en stor oplevelse.

Ved sidste års koncert blev Skagens egen jule-cd ”Jul i Skagen” præsenteret. Cd´en blev modtaget med stor succes og solgte næsten 4000 stk. over hele landet, helt utrolig meget for en klassisk CD. Indspilningen kommer i handlen igen denne jul, og kan naturligvis også købes ved julekoncerten i Skagen Kirke.

Billetsalget til dette års julekoncert er begyndt. Billetter kan købes på Skagen Turistbureau og på skagenbilletten.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Julekoncert i kirken igen i år' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger