
Skagens Levende Julekalender søger engle
9. oktober 2011 - kl. 6:08 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I december spreder Skagens Levende Julekalender hvert år julehygge i hele byen. Arrangementet tiltrækker familier fra hele landet, og lige nu har dit barn chancen for at få en helt unik rolle i Den Levende Julekalender
Den Levende Julekalender søger englebørn i alderen 6-9 år, både piger og drenge, som gerne vil være med til at skabe en fantastisk julestemning i landets største levende julekalender. Englebørnene vil hver dag fra den 1. til den 24. december køre rundt i Skagen by og omegn med englebørnene i den flotte gamle hestevogn, og flotte kuske i ægte gammeldags røde kapper sidder forrest på vognen og styrer englene hen til dagens låge.
Hver dag åbnes der en ny låge, og indenfor gemmer der sig en overraskelse i form af et spændende arrangement Sammen med de lokale og udenbys gæster skaber englebørnene den fuldendte julestemning i Skagens helt egen Levende Julekalender.
For yderligere oplysninger kontakt presse- og projektchef hos Skagen Turistforening, René Zeeberg, på telefonnummer 30 21 42 03 eller e-mail rene@skagen-tourist.dk.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skagens Levende Julekalender søger engle' til en bekendt