Lad os nu være realistiske!

Lad os nu være realistiske!

18. oktober 2011 - kl. 13:52 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Byrådsmedlem og gruppeformand Anders Broholm (V):

Venstre tager ansvar for kommunes fremtid og har sammen med Konservative og SF vedtaget et budget for 2012, der tager hånd om de udfordringer vi står overfor. Vi erkender, at det er et budget, der gør ondt når det skal implementeres. Men realiteterne kan vi ikke løbe fra – vi skal have budgettet til at hænge sammen og det er vi lykkedes med.

For venstre er det vigtigt, at vi arbejder på at skabe balance i budgettet på langt sigt. Det er forudsætningen for, at vi kan sikre velfærden! Vi har accepteret en skattestigning uden sanktioner fra staten, fordi vi ikke ser andre muligheder for at bringe budgettet i balance. Budgettet indeholder derudover en lang række besparelser bl.a. på ledelse, nedlæggelse af politiske udvalg og samtidig investerer vi for at opnå besparelser på langt sigt bl.a. på sundhedsområdet, rådhus og det specialiserede område. Alt i alt et realistisk budget!

Når jeg læser Socialdemokraternes budgetforslag er det lige før man tænker om situationens alvor ikke er gået op for dem. For det første budgetterer de med 75 mio. ekstra tilskud fra den nye regering – 75 mio.!! Disse penge er fuldstændig uden hold i virkeligheden og intet andet end ønske-penge. For det andet budgetterer S med en voldsom stigning i grundskyldpromillen, der skal give 25 mio. og endelig vil de i en usympatisk jagt på en bestemt medarbejdergruppe fyre akademikere i kommunen for godt 5 mio. Det er skuffende, at byrådets største parti ikke er mere ansvarlige end det og ikke tager de udfordringer vi står med mere alvorligt.

11 kommentarer til “Lad os nu være realistiske!” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

11 kommentarer til “Lad os nu være realistiske!”

  • Til Pia.
    Jeg giver dig ret – det var jo heller ikke dig der har startet dette índlæg, det var Anders Broholm – man kan så undre sig over hvorfor at Anders ikke vil svare på spørgesmålene, eller endnu bedre hvorfor vil JERES Borgmester ikke svare på spørgesmål fra borger i Skaqen.

    Med venlig hilsen
    Per Jensen

  • Inger Kempff-Nordkap

    Pia – jeg skal ikke ulejlige dig mere – men hvis I ikke har flyttet de kommunale arbejdspladser fra Byen – ja så må det være den nok så berømte RådhusNisse, der har taget dem med ned til Frederikshavn

    Med venlig hilsen og undskyld ulejligheden
    Per Kempff-Nordkap

  • Per ….mit svar er ganske kort.
    Det gør vi heller ikke, i vores optik. Du har dine holdninger
    og jeg mine.
    I øvrigt håber jeg ar du og de øvrige debatører her på siden, er forstående overfor, at jeg simpelthen ikke har resourcer til at svare på alle de spørgsmål, der stilles her. Jeg er jo trods alt ikke “brevkasse redaktør” -:)
    Uanset hvilket svar jeg måtte komme med, vil du eller andre blot have behov for at få svar på nye spørgsmål. Især fordi mine svar ikke altid vil svare til spørgerens holdninger eller interesse.

    Når og hvis en borger retter personlig henvendelse til mig pr mail ( eller telefonisk ) forsøger jeg altid at give mit bedste svar. Også selv om, det er et svar spørgeren ikke ønsker at høre.

    Vh
    Pia

  • Inger Kempff-Nordkap

    Pia fra Venstre spørger:
    “Hvilken interesse forestiller du( Per, men ikke mig) dig dog, vi skulle i at ødelægge Skagen, som du skriver “ved at flytte alt til Frederikshavn”. Det ville da være hovedløst tosset, når Skagen rent faktisk er den by i kommunen, der er allermest kendt.”

    Du spørger Pia, men det er svært at forstå om du også svarer eller mener at du har svaret.

    Jeg vil gerne spørge dig igen, som du selv spørger:

    Hvorfor gør I det så?

    Med venlig hilsen

    Per Kempff-Nordkap

    og det kunne være rart med et svar for en gang skyld.

  • John Nebbelunde

    Tak til Carsten Sørensen og Pia Karlsen for “link” til budgetter, har fundet det søgte. Man skal jo ikke “tro” men “vide” inden man blander sig…
    John

  • Tak til Pia Karlsen
    Dejligt at der er EN fra byrådet der gider intereserer sig for hvad vi borger mener og ønsker for vores by – nu er det bare det – som John Larsen så rigtigt skriver – du svare ikke på mine spørgsmål og JERES Borgmester intereserer sig overhovedet ikke for hvad vi mene i Skagen. Alle de gode intentioner Borgmesteren havde på borgermødet i hallen, om at lytte til os i byen på toppen var åbent bart ren luft.
    Du skriver at vi skal være mere positive og tale pænt om vores by og kommune, nu syntes jeg det er utrolig svært at finde noget positivt i at kommunen og der med Venstre og vælger bedrager partier SF vil lukke byens bedst egnet skole – flyttet eller er ved at flytte næsten alle kommunale arbejdspladser til Frederikshavn det næste bliver sikkert at alle sosu assistenter skal møde i en eller anden ombygget kommunal bygning i Frederikshavn, få så kan vi sparre på lyset på rådhuset i Skagen. Jeg kan jo forsøge at spørge JERES Borgmester om han kan svare på nogle af mine og sikkert mange andre Skagboers spørgesmål og så må han gerne komme i tanke om nogle positive ting han kan sætte sin finger på.
    Jeg vil dog til sidst meget gerne komme med positive ting der trods alt er sket i vores by – vi har fået et dejligt samlingssted i Kulturhuset og jeg ser frem til at vi igen for en bio.
    Med venlig hilsen
    Per Jensen.

  • Man kan da konstatere, at Pia Karlsen er en RIGTIG venstre politiker.
    Hun besvarer jo nærmest ikke et eneste af Per Jensen’s ellers udmærkede spørgsmål, men forsøger kun at præcisere hvor meget hun og de andre venstre folk forsøger at ændre for byen.

    Det er da ikke utænkelig, at de vitterligt er igang med ideer.
    Men havde det været i det private erhvervsliv, at de havde arbejdet i det tempo, så var de blevet fyret forlængst.

    Det kan godt være, at Venstre har mange flotte visioner og ideer, men så se da for fa…. at komme igang med at lave noget konstruktivt for Skagen, frem for altid og sidde og bræge op om hvad man gerne vil lave, for vi skawboer føler virkelig os røvrendt af den kommune som vi er tvunget ind i, så længe at alt flyttes til “storebror” i syd.

    Du efterlyser positivitet i Skagen, frem for negative tanker.
    Det ville du med garanti også have fået, hvis der var noget at være positiv over.
    Men det har vi endnu til gode.

    Det kan være at det positive er på vej, men det bliver så nok først EFTER et kommende kommunevalg.

  • Hej John

    Du efterlyser link til budgetterne. Ved ikke helt hvilket af budgetterne du tænker på. Men du finder dem alle under pkt. 2 på flg. referat

    http://frederikshavn.instant.cohaesio.net/Frederikshavn%20Byr%C3%A5d%20fra%202010/12-10-2011%20Referat%20af%20Referat.aspx#2

    Om de er enkle og forståelige, skal jeg lade være usagt, men det er hvad såvel vi politikere som borgerne skal forholde os til.

    Til Per Jensen

    Jeg kan forsikre dig om, at vi i Venstre kontinuerligt arbejder på, at søge erhvervsmuligheder, der kan skabe arbejdspladser i Skagen. Bl.a. en mulig havneudvidelse, bruges der faktisk rigtigt mange ressourcer på bl.a. fra borgmesterens side. Arbejdspladser behøver jo ikke nødvendigvis kun være kommunale.

    Der arbejdes ligeledes også på, hvilke anvendelsesmuligheder Hedeboskolen kunne have, når den ikke længere skal være folkeskole.

    Vi har i Venstre siddet “ved roret” i knap 2 år. Selvom vi kunne ønske det, går alt ikke så hurtigt som borgerne og vi politiker kunne ønske os. Der er ofte udefra kommende faktorer, så som int. finanskriser osv. der påvirker udviklingsmulighederne – også for Skagen og dermed Frederikshavn Kommune.

    Men det betyder altså ikke, at vi ikke arbejder for sagen – og Skagen 🙂

    Ingen i Venstre har den holdning, du her forsøger at etikettere os med, Der er ganske få såkaldte “Frederikshavner” i Venstre`s byrådsgruppe. (hvis din holdning skulle være, at det er de grumme Frederikshavner, der er kommet til for at ødelægge Skagen).. De fleste af os kommer fra oplandet syd for Frederikshavn, Sæby samt Skagen. Hvilken interesse forestiller du dig dog, vi skulle i at ødelægge Skagen, som du skriver “ved at flytte alt til Frederikshavn”. Det ville da være hovedløst tosset, når Skagen rent faktisk er den by i kommunen, der er allermest kendt.

    Jeg syntes vi skræmmer alt og alle ud af byen, ved konstant at være så fornægtende og negative. Uanset om vi kan lide det eller ej, er vi altså en del af en storkommune nu og kan med antallet og sammensætningen af de indbygger vi har tilbage, ikke længere “forsøge” os selv, i hvert fald ikke med et passende serviceniveau.

    Jeg tror vi i Skagen skal starte med at tale pænt om vores by og vores kommune, fortælle vidt og bredt om alle de skønne ting vi har og alle de positive ting, der også sker her. Så er det alt andet lige nemmer at tro på, at andre kunne få lyst til at bosætte sig her eller endnu bedre etablere sig erhvervsmæssigt her.

    Vh
    Pia Karlsen (V)

  • Carsten Sørensen

    John Nebbelunde:

    Du kan finde “budget” her http://www.frederikshavn.dk/da/menu/PolitikOgDemokrati/budget_regnskab1/budget+2012/

    Mvh

    Carsten Sørensen

  • Syntes du det er særligt realistisk over for Skagboer og sæbynitter at bruge over 30 mill kr. til at ombygge Ørnevejensskole til administrative medarbejder – der for øvrigt i dag arbejder på rådhusene i Skagen og Sæby hvor de oven i købet bor i afstande hvor de kan cykle eller gå på arbejde. Når der står gode og brugbare rådhuse i både Skagen og Sæby hvorfor kan i så ikke bruge dem ? Der er flere gevinster i at bruge rådhusene
    – medarbejderne skal ikke pendle mellem Skagen/Sæby og Frederikshavn
    – her ved spares der energi
    – rådhusene bruges hvad skal de ellers bruges til kommune skal stadig vedligeholde og opvarme dem
    -og ikke mindst at arbejdspladserne bliver i vores byer hvor arbejdspladserne ikke hænger på træerne.
    Desuden står Hedebo skolen også snart tom og man kan så spørge sig selv hvorfor. Der skal der også bruges ja jeg ved ikke hvormange mill kr. på at ombygge Ankermedet Skole således at den kan rumme alle eleverne
    Hvad skal der ske med Hedebo – tror byrådet at det bliver nemt at sælge de bygninger og hvem skal købe dem, der er jo snart ikke til at holde ud at bo her længere – i byrødder tager alt glæden og håbet fra os der bor her i forvejen ved at blive ved med at nedlægge stillinger, i stedet for at gå den anden vej og flytte stillinger herop. dette kan gøres ved at overflytte kommunale kontorer til Skagen / Sæby rådhuse f.eks lønkontoret og flere kontorer der ikke har borger kontakt, det må kunne lade sig gøre og der må være en besparrelse både på den økonomiske og menneskelige side.
    Der er lige siden Vestre satte sig på magten sammen med vælger bedrager partiet SF har vi i Skagen og Sæby mærket at alt skal flyttes til Frederikshavn – der er så at sige ingenting tilbage i mangler kun at flytte Grenen – så i har da en opgave tilbage GOD ARBEJDSLYST.
    med venlig hilsen
    Per Jensen

  • John Nebbelunde

    Hej Anders,
    Ja, lad os dog være realistiske, især hvis du så venlig vil svare dette ved at sætte et link på, så vi almindelige borgere kan se dette “Budget” på en enkel og overskuelig måde.
    Venligst
    John

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lad os nu være realistiske!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger