Anstændige arbejdsforhold for Fr.havn Kommunes ansatte

Anstændige arbejdsforhold for Fr.havn Kommunes ansatte

25. oktober 2011 - kl. 7:46 - af

Vi har her på redaktionen modtaget nedenstående indlæg fra den konservative byrådspolitiker Peter E. Nielsen..

Hvorfor ønsker V-SF og vi Konservative at ombygge Ørnevejens Skole i Frederikshavn til at kunne rumme administrative arbejdspladser?

Vi har i dag på Fasanvej i Frederikshavn op mod 120 medarbejdere, som stadig efter flere år sidder i barakker og skurvogne. Det skyldes, at dele af de gamle bygninger bl.a. er angrebet af skimmelsvampe, som er helbredsskadelige. Disse medarbejdere har trods de dårlige arbejdsmiljømæssige forhold formået at udføre deres arbejde loyalt over for borgerne i Frederikshavn Kommune – på trods af de arbejdsforhold, de skal arbejde under. Sådanne forhold kan vi ikke være bekendt at tilbyde vores medarbejdere, og derfor er vi konservative gået med til at se på muligheden for at udnytte Ørnevejens bygninger, når den nye skole bliver en realitet.

Oprindeligt var det meningen¨, at bygningerne skulle sælges, og som alle andre har vi også måttet erkende, at tiden ikke er til at sælge bygninger. Derfor øjnede vi her muligheden for at kunne tilbyde kommunens medarbejdere ordentlig arbejdsmæssige forhold.

At vi så får den gevinst, at en sådan ordning ikke driftsmæssigt vil belaste kommunen, er glædeligt. Det skyldes en såkaldt ”ESCO” ordning – d.v.s. at energibesparelsen vil betale investeringen.

På byrådsmødet udløste denne idé hovedrysten fra Socialdemokratiet, og det synes jeg personligt er dybt forargeligt overfor vores medarbejdere, som i dag arbejdere under så simple forhold.

Vi konservative ønsker ordentlige arbejdsforhold for vores ansatte i Frederikshavn Kommune.

Med venlig hilsen

Peter E. Nielsen

Konservativ byrådsmedlem

4 kommentarer til “Anstændige arbejdsforhold for Fr.havn Kommunes ansatte” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

4 kommentarer til “Anstændige arbejdsforhold for Fr.havn Kommunes ansatte”

  • grunden til alt flyttes til frh er fordi de vil at alle flytter til frh så Skagen bare bliver en turist by.De vil gerne betale for os som bor i skagen’s transport til og fra skole/arbejde osv ellers kan jeg ikke se nogle grund til de lukker det hele ned her oppe. I stedet for at lukke og bygge nyt hele tiden burde de bare tage og renovere noget tider så alle bygninger ikke bare går til spilde. Ærlig talt synes det er noget være rod som det er blevet siden vi er kommet under frh kommune.. Alt blir ringer og ringer í Skagen. Altså ikke fordi jeg har noget i mod frh, for det er en god by med mange mugligheder, men efter alt det med regionerne og sammenlægningerne er alt gået ud over skagen altså ikke fordi det begyndte da også noget før, men efter det er det blevet være. Håber alle tingene vil ændre sig igen på et tidspunkt og skagen bliver til skagen kommune og regionerne blir total nedlagt og frh bliver frh kommune.

  • Til Peter E. Nielsen
    Du har helt ret, de ansatte skal have bedre forhold i Frederikshavn Kommune. Men Skagen er jo også en del af Kommunen – heroppe kan vi tilbyde nydelige lokaler i et velholdt, nedlagt Rådhus – som ikke vil koste mange millioner at gøre i stand til ansatte i Kommunen, hvis det overhovedet vil koste noget, de ansatte kan bare tage deres skriveborde med også deres familier, så kan vi åbne Hedeboskolen igen og der står mange huse til salg i Skagen, så det er heller ikke noget problem med husning af nyankomne. Paul.

  • Jeg er selvfølgelig helt enig med Peter i, at vi skal byde vore kommunalt ansatte ordentlige arbejdsforhold. Men hvorfor dog bruge 45,7 mill. på at renovere en gammel nedslidt skole i Frederikshavn, når vi gratis kan løse problemet ved at anvende de velfungerende rådhusbygninger i Skagen og Sæby og hvis det ikke rækker, velfungerende lokaler i Hedeboskolen?? Hvorfor Peter, vil du dog af al magt centralisere alt i Frederikshavn, istedet for at benytte en åbenlys mulighed til, for en gang skyld, at hjælpe Skagen når det kan gøres helt uden omkostninger.
    Jeg har igen og igen efterlyst beregninger som viser et økonomisk rationale ved at lukke vort rådhus. Hverken borgmesteren eller andre fra byrådsflertallet har indtil nu ønsket at svare. Kan/vil du???
    Med venlig hilsen
    Bjarne Kvist

  • Set i lyset af din forklaring, Peter, er det da en forståelig disposition af både penge og lokaler. Nu skriver du så selv, at tiden ikke er til at sælge bygninger, så kan man godt undre sig over, at bygninger som feks. Hedeboskolen og de bofælleskaber for psykisk handicappede, som er i Skagen, skal rømmes. For de kan jo nok heller ikke sælges.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Anstændige arbejdsforhold for Fr.havn Kommunes ansatte' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger