Opfordring til kommunens miljø-og energiforkæmperne
1. november 2011 - kl. 0:57 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget følgende fra Kirsten Starup: Jeg har længe haft et ønske om at gøre noget som kunne gavne klimaet. Jeg tænkte først på en vindmølle på grunden. Det var ikke muligt, da mit sommerhus i Gl. Skagen ligger indenfor byzonen. Jeg besluttede mig herefter for solceller. Vi er 2 sommerhusejere, som er interesserede og kontaktede derfor ”Zeteco”, som både leverer vindmøller (til mindre husholdninger/) og solceller. Zeteco’s forhandler i Nordjylland Henrik Ejlerskov har derfor henvendt sig til kommunen for en måneds tid siden for at høre, om der var noget problem i det projekt.
Jeg har forlangt at se kommunens skriftlige svar herpå, fordi jeg som gammel skagbo, (jeg har tilbragt hele min skoletid i Skagen og senere haft sommerhus i Gl.Skagen i adskillige år), har været vidne til en del mærkværdige og ikke altid reelle beslutninger fra kommunens side. H. E. har set på vore huse og godkendt tagenes kvalitet og i kommuneplanen for 2009-2020 Frederikshavn kommune, SKA.S.06.01 står der heller ikke noget, som kunne forhindre opsættelsen. Vi har så fået oplyst, at der er en lokal plan for Gl. Skagen, som kun tillader solceller, hvis de bliver armeret i en metalramme og derved bliver et ovenlys vindue! Så er idéen gået fløjten.
Jeg håbede, at det nyligt afholdte topmøde (Global Green Growth Forum) i København kunne animere Frederikshavn kommune til at gøre noget for et bedre klima i Nordjylland. Der er for længst sat solceller op i Frederikshavn og Skagen, men ingen i Gl. Skagen. Det lykkedes ’Zeteco’ 1 måned efter 1. telefonsamtale at få fortræde for arkitekt Jan Iversen, som åbenbart er den person, der sørger for at reglerne overholdes. Det lød, som om han godt kunne se det urimelige i, at Gl. Skagen ikke kunne få solceller på samme vilkår som Frhvn. og Skagen. Han lovede at kigge på det! Var det ikke en idé at tage den gamle lokalplan op til revision? Det må være en opgave for plan-og miljøudvalgsformanden i byrådet (John Christensen).
2 kommentarer til “Opfordring til kommunens miljø-og energiforkæmperne” under annoncerne.
ROLIG NU. Det er mørke/sorte solceller på sort sommerhustag på Sønderhede. Det kan hverken ødelægge idyl eller charme. Der er ikke tale om tegltag/stråtag. Jan Iversen bliver ikke bedt om at bøje nogen regel.Men jeg vil stadig gerne se lokalplanen,og se hvad det er for specielle regler J.Iversen taler om.M.h.t.idyl og charme kæmpede Sønderhede og omegn som løver for at undgå bebyggelse på vores fredede mark mellem Sønderhede og Flagbakkevej. Vi fik ikke megen støtte fra Skagboerne her.Kirsten Starup
Det var dog en uhyggelig tanke, hvis sommerhusene i Gl.Skagen begynder at sætte solfangere på tagene. Det vil jo totalt ødelægge idyllen og charmen, altså det, folk kommer for at nyde.
Håber ikke, Jan Iversen får held til at omgå reglerne i lokalplanen.