Åbent brev til Borgmesteren og Byrådsmedlemmerne

Åbent brev til Borgmesteren og Byrådsmedlemmerne

16. november 2011 - kl. 0:16 - af

Den 21. september i år vedtog Byrådet et Forslag til Lokalplan SKA.B.04.05.01- Boligbebyggelse ved Lille Strand, Skagen og sendte det ud i offentlig høring, der har sidste frist den 23. ds.

Byrådet har tidligere vedtaget en forsøgsmæssig ordning, hvorved lokalplansforslag (som et sparetiltag) frem til ultimo december d.a.ikke skal sende i offentlig høring på normalvis, men alene annonceres gennem kommunens hjemmeside.

Byrådet har også tidligere vedtaget Kommuneplan 2009-2020, Frederikshavn Kommune, SKA.B.04.04 for kulturmiljøet Vesterby incl. Vestre Strandvej 46 og i den forbindelse bestemt:

“En del af området er beliggende inden for en radius på 500 m fra eksisterende værftsvirksomhed. Det skal ved etablering af ny arealanvendelse og væsentlige ændringer af eksisterende anvendelse vurderes, om anvendelsen er forenelig med denne virksomheds aktiviteter.”

Og endelig har Byrådet i forrige samlig vedtaget at give bygherren en byggetilladelse til et større, men knaps så voldsomt boligbyggeri som det nuværende.

Byrådet blev dengang belært af den daværende borgmester om, at hvis de enkelte byrådsmedlemmer ikke stemte for en byggetilladelse måtte de imødese et personligt erstatningskrav.

Vor forening indklagede afgørelsen til Naturklagenævnet, som entydigt fastslog at byggetilladelsen var ulovlig og hjemsendte sagen til byrådet fornyede behandling.

Derved er der ikke nogen mulighed for at gøre hverken kommunen eller Jer som enkeltmedlemmer erstatnings ansvarlige for ikke at ville udvide byggemulighederne.

I står således helt frit til at træffe den rigtige afgørelse.

Vi fra Foreningen for By- og Landskabskultur for Skagen og Raabjerg sogne vil bede Jer om at stoppe behandlingen af ovennævnte lokalplans forslag indtil:

I har fået udarbejdet en uvildig risikoundersøgelse af hvorvidt så højt, stort byggeri og så tæt ( 50 meter) på værftet er foreneligt med værftets og havnes aktiviteter.

Når vi snakker om erstatningsansvar var det vel egentlig fornuftigt at få et notat om kommunens erstatningsansvar i forbindelse med anvendelsen af Lille Strand f.s.v.a. havnens aktiviteter.

Samtidig finder vi, at vedtage en lokalplan, der sætter 1000 til 2000 arbejdspladser på spil uden i fuld omfang at give offentligheden mulighed for at gøre sig bekendt med, at der findes forslag i offentlig høring på sædvanlig vis er uforenelig med Planlovens bestemmelser om at inddrage borgerne i beslutningsprocessen.

Vi er bekendt med, at Planloven ikke udtrykkelig fastsætter på hvilken måde der skal offentliggøres.

EU- charterets Artikel 20 – Lighed for loven siger:

“Alle mennesker er lige for loven”

Artikel 21 – Ikke-forskelsbehandling:

“Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold er forbudt”

Disse bestemmelser må efter foreningens opfattelse forstås således, at byrådet skal sikre, at alle borgere har lige adgang til at gøre deres borgeligerettigheder gældende og ikke af økonomiske grunde hindre lige adgang til offentlig debat.

Vi skriver til Jer fordi vi mener, at forslaget ikke kan besluttes uden en rimelig offentlig debat, der kan foregå på et veloplyst grundlag. Forslaget indeholder en meget væsentlig ændring af både kommuneplan og gældende lokalplan

Lokalplans forslaget kan risikere at lægge grunden til en helt afgørende forandring af Skagen som en arbejdende helårsby til en sommerferieby, hvorfor sagsbehandlingen bør være grundig, omhyggelig og lovmedholdelig.

Foreningen skal derfor venligst anmode Jer som udgør Byrådet om, at kalde lokalplansforslaget tilbage.

Skulle der overhovedet vær grundlag for at udvide projektmagernes byggemuligheder i forhold til nu da at lytte til borgerne men ikke mindst skabe sig et velunderbygget beslutningsgrundlag.

Med venlig hilsen

Per Kempff-Nordkap

Foreningen for By- og Landskabskultur for Skagen og Raabjerg sogne

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Åbent brev til Borgmesteren og Byrådsmedlemmerne' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER