”Ny” bog om livet i Vendsyssel for 150 år siden

”Ny” bog om livet i Vendsyssel for 150 år siden

29. november 2011 - kl. 5:33 - af

”Fortidsminder fra Vendsyssel” udkom første gang i 1893. Den er skrevet af forfatter, videnskabsmand og folkemindesamler Andreas Peter Gaardboe, den lærde bonde fra Raabjerg. Bogen blev naturligvis trykt med datidens gotiske, dvs. krøllede, bogstaver og er derfor meget vanskelig at læse for mennesker i dag.

Nu har Gurli Hansen ”oversat” alle bogens 41 artikler til nutidig skrift. I denne nyudgivelse af bogen er der tilføjet illustrationer fra samtiden, tegninger og kort samt en ordliste over de vanskeligste ord og vendinger for at lette læsningen og forståelsen.

A.P. Gaardboe fortæller om den nøjsomme befolknings levevis for ca. 150 år siden, om hvordan man fejrede bryllup, jul og Skt. Hans, om datidens overtro og heksejagt, om gamle sagn om ulve i Vendsyssel og dragen i Gårdbo Sø. Han fortæller også om naturen omkring Gårdbo Sø, om nybyggerne i Sørig Mose, som boede i jordhytter langt op i tiden, og om det store bronzealderfund ved Kandestederne.

Bogen er udgivet af Museumsforeningen ved Vendsyssel Historiske Museum og koster 149 kr.

Den kan købes hos Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring, Skagen By- og Egnsmuseum, boghandlerne i Skagen og Den Gamle Brugs i Hulsig.


Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '”Ny” bog om livet i Vendsyssel for 150 år siden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger