Varmeåret 2011 – Cirka 10 procent varmere end normalt

Varmeåret 2011 – Cirka 10 procent varmere end normalt

6. januar 2012 - kl. 12:31 - af

Derfor har fjernvarmeforbrugerne kunnet spare cirka 780 kroner på varmeregningen.

Et normalår har 3112 såkaldte graddage, men året 2011 har ikke nær haft så mange kolde dage. Som året har udviklet sig, så slutter antallet af graddage formentlig på 2758. Altså 354 graddage færre end normalåret.

Det viser Dansk Fjernvarmes opgørelse af over varmeårets udvikling.

”Varmeåret 2011 har været godt for forbrugerne, fordi det ikke har været nødvendigt at skrue ekstra op for varmen. Nærmest tvært imod,” siger teknisk konsulent Mogens H. Nielsen fra Dansk Fjernvarme.

2011 står dermed i skærende kontrast til 2010, som var et rigtig koldt år med hele 3490 graddage. I 2010 var såvel januar som december ekstremt kolde måneder, hvor radiatorerne blev skruet op.

Den 26. december 2010 er dagen for den hidtidige produktionsrekord for fjernvarmeværkerne. Netop den dag, hvor der var absolut størst behov for varme, og folk eksempelvis oplevede talrige frosne vandrør.

For forbrugerne har det varme år 2011 udmøntet sig i en besparelse i størrelsesordenen 780 kroner for et såkaldt standardhus på 130 kvadratmeter. Et standardhus har normalt et forbrug på 18,1 MWh, men forbruget har været reduceret til 16,5 MWh i 2011.

Omvendt var det noget højere i 2010, hvor forbruget nåede op på 19,9 MWh.

Det kostede omkring 700 kroner ekstra på varmeregningen. Eller cirka 1500 kroner mere end i 2011.

Selv om 2011 har været varmt, så er der stadig grund til at holde øje med sit forbrug. Man kan nemlig hjælpe ikke blot sig selv, men også fjernvarmeværket og dermed alle forbrugere ved at sørge for, at husets varmeanlæg fungerer optimalt. Det giver nemlig den bedste udnyttelse af energien.

Et par gode råd er blandt andet at sørge for daglig udluftning. Det skal være fem minutter med radiatorerne lukket og vinduerne fuldt åbne. Det skyldes, at tør luft er lettere at varme op end fugtig luft.

Og så skal alle radiatorerne i samme rum være indstillet ens. Står dørene åbne mellem rummene, så skal radiatorerne i de sammenhængende rum være ens. Ellers vil den radiator, der indstillet til den højeste temperatur forsøge at varme det samlede areal op, hvilket er dårlig udnyttelse af energien – og dermed giver et ekstra forbrug.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Varmeåret 2011 - Cirka 10 procent varmere end normalt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger