MADAM BRØNDUM – et usædvanligt liv

MADAM BRØNDUM – et usædvanligt liv

2. februar 2012 - kl. 0:11 - af

En skåret sovsekande, en bulet søsterkageform eller en simpel lysestage er i sig selv ikke kostbarheder, men som altid får sovsekanden så at sige en anden betydning og særlig værdi, når man dykker ned i historien og får svar på hvem, der ejede genstandene hvornår og hvorfor.

I dette tilfælde har effekterne tilhørt Madam Brøndum, kunstneren Anna Anchers mor. Madam Brøndum, som blev døbt Anna Hedevig Møller, var født i Skagen i 1826 som ældste datter af den driftige Søren Pedersen Møllebygger og Ane Eskildsdatter. Hun blev gift med den velansete købmand og gæstgiver Erik Brøndum. Gæstgiveriet udviklede sig i løbet af årene til et betragteligt hotel, hvor hun kom til at leve et liv med hårdt arbejde og mange udfordringer.

Ane Hedvig var en ydmyg, pligtopfyldende og dybt religiøs kvinde, men store dele af året var hun som krokone på Brøndums hotel omgivet af nogle af landets mest kendte, berejste og kulturradikale kunstnere, der besøgte Skagen og opholdt sig på hotellet.

I løbet af Ane Hedvigs lange liv, udviklede Skagen sig fra at være et traditionelt fiskersamfund til at blive en moderne havne- og turistby med internationalt ry, hvor også Indre Mission og Afholdsbevægelsen var med til at præge dagligdagen.

Set med nutidens øjne var det en spændende tid med mange møder mellem nyt og gammelt, det traditionelle, statiske fiskersamfund møder den gryende industrielle udvikling.

Skagen By – og Egnsmuseum har samlet historien om Ane Hedvigs usædvanlige og kontrastfyldte liv, og den omskiftelige tid hun levede i.

Hør hele historien i februar hver onsdag kl. 13-13.30. Gratis for museets gæster.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'MADAM BRØNDUM - et usædvanligt liv' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger