Byrådsmedlem Birgit Hansen: Vil du føntørres bagi?
6. februar 2012 - kl. 7:36 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Ordet velfærdsteknologi dækker over robotstøvsugere, skylle/lufttørre toilet, komfur der slukker, hvis du glemmer at slukke, automatisk lys, automatisk vindueslukning og meget mere.
Velfærdsteknologi er et positivt ladet ord, og jeg medgiver, at megen af den ny teknologi er genial. Kombineret vaske og tørretumbler sparer en arbejdsgang, at komfuret slukker, hvis du glemmer, gulvet der registrerer, hvis man falder, og tilmed robotstøvsugeren kan være en kæmpe hjælp.
Men når det kommer til, at teknikken skal erstatte den menneskelige kontakt i f.eks. hjemmeplejen, må vi stoppe og tænke os om. Jeg kan nævne skærmen, der kan installeres i folks hjem, og en person toner frem på skærmen: ”Har du taget dine piller hr. Jensen og bip….”. Det var den kontakt. Eller hvor man tvinger borgere til at købe en robotstøvsuger, så sparer vi et besøg der. Det er ikke i orden.
Teknologien kan medvirke til, man klarer sig længere uden hjælp, det er forståeligt og godt. Men hvis vi kommer dertil, at vi erstatter hjemmebesøg med robotter, menneskevaskemaskiner (ja den findes – som til biler – uden menneskelig kontakt under vaskeriet) skærme i hjemmet frem for besøg – så er vi gået for vidt.
Jeg fornemmer ikke, seniorer har teknologi skræk. Vi skal vænne os til det nye. Teknologi må ikke være et mål, men et middel. Og vi skal have set på økonomien i det her.
En sagde forleden: ”Skal vi virkelig vælge mellem mennesker eller robotter?”
Nej – det skal vi ikke.
Emnet skal behandles politisk i socialudvalget i Frederikshavn Kommune næste måned.
En kommentar til “Byrådsmedlem Birgit Hansen: Vil du føntørres bagi?” under annoncerne.
Loading ...
Nej det skal vi ikke – det er bestemt også min mening. Godt, Birgit at du vil “kæmpe” imod den form for “omsorg”.. Håber ikke at du er den eneste i Socialudvalget med det synspunkt?
Jeg husker min kære gamle far, da han ikke selv kunne så meget mere og kom på plejehjem. Den største glæde for ham i hverdagen var netop den personlige kontakt. Han kunne græde af glæde, når en af personalerne, eller vi (familien, venner) kom ventet som uventet “bare for at være sammen med ham”.
Jeg tror at der er mange gamle mennesker der, om de er på plejehjem eller stadig bor hjemme, har det på samme måde som min far havde det – at kunne give/ modtage kærlighed fra sine kære og “det søde personale” Det er jo det der giver mening i livet, ikke mindst når man bliver gammel.
Når vi nu alle ved, at det er sådan, hvorfor er det så lige at politikerne fravælger den mulighed for de gamle mennesker her i kommunen?
Det giver ingen meningen at udskifte menneskelig kontakt med robotter
Derfor Kære Birgit og Socialudvalg iøvrigt – gå nu grundigt til værks, når der skal regnes på økonomien i hele den plan. Lad de menneskelige værdier være vigtigste faktorer i jeres overvejelser og den efterfælgende beslutning 🙂
MVH Alice Petersen