Skagen Havn Danmarks største fiskerihavn

arkivfoto

Skagen Havn Danmarks største fiskerihavn

8. februar 2012 - kl. 9:01 - af

Skagen Havn størst på såvel både mængder og værdi i 2011.

Efter et år med generelt gode afregningspriser på fisk, kan Skagen Havn, på trods af nedgang i de landede mængder, konstatere at værdien af de samlede mængder fisk landet i Skagen Havn, er højere end i 2010.

Ifølge NaturErhvervstyrelsens fiskeristatistik blev der i 2011 landet godt 291.751 tons, mod 371.707 tons i 2010. Værdien af landingerne steg fra 832 millioner kroner i 2010 til 855 millioner kroner i 2011.

Dermed er Skagen Havn endnu engang klart den største fiskerihavn i Danmark, målt på både landingsværdi og landede mængder. 

At Skagen Havn er den førende fiskerihavn understreges ved, at cirka 1/4 del af værdien af alle landinger i Danmark, og 1/3 af de samlede landingsmængder i Danmark genereres i Skagen. 

De vigtigste fiskerier for Skagen Havn er industrifiskeriet, det pelagiske fiskeri og fiskeriet efter hummer. 

Efter en række konsolideringer i fiskeribranchen, pæne kvote udmeldinger for nogle af de vigtigste arter for havnen, samt en positivt vækst i fiskeriflåden hjemmehørende i Skagen, er havnen optimistisk for 2012. Dog udestår en meget væsentlig afklaring af Tobisfiskeriet, der udgør en vigtig råvaretilførsel for Skagen Havn, samt den aktivitet det skaber ved havnens virksomheder.

Kilde: Skagen Havn

En kommentar til “Skagen Havn Danmarks største fiskerihavn” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Skagen Havn Danmarks største fiskerihavn”

  • ja det ser flot ud men tænk hvis nielsen fiskeeksport i ålbæk og sæby fiskeindustri lagde deres landinger i kommunen og ikke i nabo kommunen så ville det se endnu beder ud.
    jeg kan ikke forstå at man i disse krise tider ikke bakker op om den kommune man høre til. men vælger og lægge pengene i nabo kommunen.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen Havn Danmarks største fiskerihavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger