Kunden vandt 5000 – og købmanden skal til Paris

Kunden vandt 5000 – og købmanden skal til Paris

12. februar 2012 - kl. 10:34 - af

Tidligere i år udloddede SPAR et gavekort til en kunde der indstillede sin lokale SPAR købmand til at deltage i Team Rynkebys tur til Paris.

SPAR modtog næsten 500 indstillinger, fordelt på 20 købmænd, og her var det Skagboen, Dorte Løve, der blev udtrukket til gavekortet på 5000,-, og samtidig betyder det så at Nicklas skal til Paris – på cykel.

Dorte skrev således i sin indstilling: ’Nicklas skal af sted, fordi han har en evne til at bevare gnisten og troen på, at hans indsats nytter noget. Han er handlingens mand, som utrættelig bliver ved med at udvikle sig.’

Team Rynkeby består i 2012 af 790 cykelryttere og 170 hjælpere fordelt på 13 danske og fire svenske hold. Holdene er forankret geografisk og drives lokalt af en holdkaptajn og en styregruppe. Nicklas skal køre på Team Rynkeby Aalborg. Holdet består i 2012 af 49 ryttere og 10 hjælpere, og fordelingen af mænd og kvinder blandt rytterne er 35 mænd og 14 kvinder. Deltagerne er i alderen 28-74 år og kommer fra hele Nordjylland, lige  fra Hobro til Skagen.

Turen mod Paris starter den 14. juli i Aalborg, og Nicklas Naubert glæder sig allerede: Lige hvad det er jeg har sagt ja til, er vist ikke helt gået op for mig endnu, men jeg garanterer at jeg vil gøre alt for at gennemføre løbet. Jeg er så småt begyndt træningen, der lige nu foregår i Loop, men så snart vejret tillader det, skal jeg naturligvis ud på landevejen.

Fakta:

De danske hold indsamler penge til Børnecancerfonden i Danmark, mens de svenske hold indsamler penge til Barncancerfonden i Sverige.

Deltagerne på Team Rynkeby er motionscyklister af begge køn, i alle aldre og med vidt forskellige jobs, uddannelser og baggrunde. Deltagernes forskellighed og deres geografiske fordeling i både Danmark og Sverige gør det lettere for Team Rynkeby at sprede budskabet om indsamlingen til fordel for børn med kræft og deres familier.

I 2011 indsamlede Team Rynkeby 9,772 millioner DKK til kampen mod børnekræft.




4 kommentarer til “Kunden vandt 5000 – og købmanden skal til Paris” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

4 kommentarer til “Kunden vandt 5000 – og købmanden skal til Paris”

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kunden vandt 5000 - og købmanden skal til Paris' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger