
Procol Harum giver koncert på Skagen Festival i juli med Oysterband som opvarmningsband.
”A Whiter Shade of Pale” på Festivalen
14. februar 2012 - kl. 9:01 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Som det eneste sted i Danmark i år kan publikum på Skagen Festival, lørdag den 7. Juli, opleve af de mest legendariske rockbands fra 1960’erne frem til i dag: Procol Harum. Bandet har været banebrydende inden for progressiv og symfonisk rock siden debutalbummet ”A Whiter Shade of Pale” fra 1967. Titelsangen er da også den mest spillede melodi i radioen verden over i de seneste 75 år.
Også albums som ”Shine on Brightly”, ”A Salty Dog og ”Grand Hotel” har status som udødelige rock-klassikere og og har inspireret grupper som The Who og Queen. Melodierne er komponeret af Gary Brooker, der var med til at stifte Procol Harum. Som den eneste af de oprindelige medlemmer er han stadig med i bandet, der foreløbig har udgivet knap en snes album. Et af de seneste fra 2009 er indspillet sammen med DR’s Radiounderholdningsorkester og Radiokoret.
Når Procol Harum og gruppens musik stadig lever og rocker videre, har Gary Brooker denne forklaring:
““We don’t do pop songs as such. Procol Harum is a soul and blues band which has these other influences because of the people who are there. “A Whiter Shade of Pale” wouldn’t have been such a big hit, nor “A Salty Dog” or many other songs, unless they’d had soul.”
Så vidt Gary Brooker, der på scenen i Skagen spiller sammen med Josh Phillips på hammondorgel, bassisten Matt Pegg, guitaristen Geoff Whitehorn og trommeslageren Geoff Dunn.
Inden Procol Harum går på scenen i Skagen lørdag den 7. Juli, er der genhør med et af Europas mest populære folkrock-orkestre, engelske Oysterband. Siden starten i 1978 har bandet haft rødder i traditionel, keltisk musik – men ikke den fladtrådte floskelfyldte af slagsen. For Oysterband drejer det sig om integritet, lidenskab, menneskelige erfaringer og følelser.
Tre af medlemmerne har været med i alle årene. Det er den karismatiske forsanger John Johnes, guitaristen Allan Prosser og violinisten Ian Telfer. De har selskab af Chopper på cello og Dil Davies på trommer.
5 kommentarer til “”A Whiter Shade of Pale” på Festivalen” under annoncerne.
Arne er åbenbart bitter over, at Hjørring tabte 3-1 til FC Midtjylland forleden. Nå, men jeg har altså drukket adskillige “Skawnisser” i julen for at vise min sympati for Skagen. Og håber I vil støtte mig i “the Devil came from Kansas”, når P.C. kommer til jeres fede festival.
Hej Roland!
Tror sådan en Midtjyde virkelig, at han kan styre hvad der skal spilles af numre
i Nordjylland. Men hyggeligt–Det blr`det.
Hej Roland.
“The Devil came from Kansas” er et godt nummer, men jeg troede det var “Salad Days (are here again)”, der var din favorit?
5. række, Herning Messecenter, den 11.11.2006!
bare de spiller “The devil came from Kansas”.
ja det er da en god grund til at gå til festival i år 😉