
Læserbrev: Vores grundvand
17. februar 2012 - kl. 0:38 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Dagligt hører man politikere sige, at Danmark skal være et foregangsland i Europa med hensyn til miljø og sundhed og at man af den grund vil neddrosle forbruget af pesticider og nitrater i landbruget, ved efter en gammelkendt metode, nemlig at lægge afgifter herpå, – længere rækker fantasien sjældent.
De ved godt at den slags grimme ting siver ned i grundvandet, så langt er de dog med…
Men de glemmer en langt værre ting, nemlig det der hedder ”Vejsalt” et produkt alle kommuner her i landet strør ud på veje, cykelstier og fortove med rund hånd, – for så kan trafikken køre uden problemer. Og det er da fint nok for kommunerne, så har de jo gjort deres… – til at bilerne ruster bedre og hurtigere, – til, at dette vejsalt ”stille og roligt” siver ned mod grundvandet… Men det taler man helst ikke om.
Disse linjer er ikke ”brok” de er ment som en advarsel, idet jeg lyttede til en radioudsendelse på P1 forleden, hvor netop dette problem med vejsaltet var emnet. Ifølge udsendelsen, kunne en eller anden klog mand forsikre alle om, at når først vejsaltet var i grundvandet, kunne dette ALDRIG ALDRIG mere udskilles, – og så behøver ingen være professor i noget som helst for at forstå konsekvenserne heraf. Der er jo heller ingen der har opfundet hvordan man fremstiller ferskvand af havvand, vel?
Når man som jeg er over de 70, kan man være ligeglad? Det er jeg dog ikke, idet jeg tænker på fremtidige generationer, – hvor dyrt bliver ”flaskevand”? (hvis det da findes rent)
Alternativet til vejsaltet kunne være sand/grus, et produkt der kan samles op om foråret og genbruges efter rensning måske. Et andet alternativ ville være ”Pigdæk” tvunget i en bestemt periode om vinteren, ganske som vore naboer Svenskerne bruger det. Det tilkommer ikke mig at gætte på hvad der er værst ved asfalten, salt eller pigdæk, men det sidder der folk til, hist og pist som sikkert vil forklare en masse om,
Det kræver nok ”politisk mod” at komme med forslag til alternativer til vejsaltet og i sidste ende er det vel et ”partipolitisk emne i kroner og ører” Sådan plejer alle ting jo at blive omsat.
Med venlig hilsen
John Nebbelunde
2 kommentarer til “Læserbrev: Vores grundvand” under annoncerne.
Jens Daugaard,
Mange tak for et godt svar, nu kan jeg og sikkert en masse andre mennesker med børn og børnebørn sove fortrøstningsfulde. En sådan opfindelse anede jeg ikke noget om og den var heller ikke nævnt i ”vejsalt debatten” i P1. Hvis der i øvrigt er læsere som vil vide mere om vores vandmiljø, kan de sagtens få tilsendt en lydfil om benævnte program, ved blot at forespørge DR via mail dertil, så kommer den som mail tilbage. Har prøvet det en enkelt gang.
Pigdæk og snekæder er ikke noget jeg har brugt i den tid jeg har kørt med store og små biler, end ikke på Thule Air Base blev den slags benyttet. Jeg var ansat i Fuel Department og vi kørte ud med alt der skulle bruges på basen i store tankvognstrailere samt andre køretøjer når vi tankede de store fly op. Sneen generede os ikke så meget, den er jo også meget anderledes end her til lands, meget tør og sikker at køre i, – og vi kørte på helårsdæk hele tiden, ikke noget med dybe mønstre i… problemer fik vi kun på bjergvejene i foråret når alt smeltede, så blev det pløret og vi kunne skride ud.
Mvh.
John
Kære John ( minder om en schlager fra 60érne)
1. Der er meget store områder i verden hvor vandet i vandhanerne ene og alene er avsaltet hav vand, det er en meget enkel teknologi der har været anvendt i mange år.
2. Den “hedeste” debat i Sverige lige nu er et forbud der er indført i Stockholm mod pigdæk i visse områder. Årsagen er,- at kørsel med pigdæk er meget belastende for miljøet ( micro partikler fra asfalten).
Du har selvfølgelig ret i at vejsaltet er en belastning for miljøet, hvorfor netop groft grus er den rigtige løsning. Dette bliver så indsamlet efter vinteren heroppe, vasket og genbrugt næste vinter. Moderne vinterdæk uden pigge giver en rimelig god sikkerhed for at komme frem. Samme konklution er de jo også kommet frem til i Tyskland hvor pigdæk er forbudt.
Med venlig hlsen
Jens Daugaard (pt. i Falun)