
Nye rammer for tømning af septiktanke
8. marts 2012 - kl. 0:02 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Bestyrelsen for Frederikshavn Forsyning Spildevand vedtog på mødet 28/2-2012 de nye rammer for den kommende tømningsordning, der skal træde i kraft fra 1. januar 2013.
Den nye ordning vil give kunderne større valgfrihed mellem tømningstype og entreprenør. Samtidig vil Forsyningens service overfor tømningskunderne blive forbedret. Blandt andet ved mulighed for varsling for forestående tømning og mulighed for at følge med i sine tømninger ved hjælp af Forsyningens hjemmeside.
Den nuværende ordning, som er baseret på KSA tømning med Stæten A/S som entreprenør fortsætter indtil årsskiftet. Kunder, der ikke finder denne løsning hensigtsmæssig, kan dog allerede nu ved henvendelse til Forsyningen, få aftalt tømning af anden type eller ved anden entreprenør mod betaling. Se mere herom snarest på www.forsyningen.dk. under tømningsordning.
Med venlig hilsen
Brian Pedersen
Bestyrelsesformand Frederikshavn Forsyningen A/S
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nye rammer for tømning af septiktanke' til en bekendt