
Det nye Godthaab åbner igen dørene
14. marts 2012 - kl. 14:11 - af Finn Egelund Pedersen
Efter en gennemgribende renovering, som har pågået siden november sidste år, er Godthaab på Skagavej igen klar til at modtage besøg. En flok nuværende og forhenværende brandmænd købte sidste år Godthaab af Invalideforeningen.
Vi synes det var synd at Godthaab skulle rives ned – sådan som det var planen – udtaler talsmand for brandmændene Henrik Christensen. 25-30 frivillige fra brandmændenes forening gik herefter i gang med at renovere og istandsætte den gamle bygning. En bygning der har været brugt til fester, bingospil, dans og meget andet.
Lokalerne er godkendt til at huse 150 gæster ad gangen. Vi har service til 100 personer fortæller Henrik Christensen, der samtidig udtrykker håb om, at mange har lyst til at leje de nyistandsatte lokaler.
Brandmændene slår dørene op lørdag, den 17. marts mellem 12 og 15 hvor de vil vise de flotte lokaliteter frem.
Læs også avisens artikel om starten på det store projekt her.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Det nye Godthaab åbner igen dørene' til en bekendt