
Lærerstaben i Skagen reduceres med 10
15. marts 2012 - kl. 10:52 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Når Hedeboskolen og Ankermedets Skole efter sommerferien bliver til Skagen Skole, reduceres lærerstaben fra 63 til 53 lærere. 3 af de 10 lærere, der ikke bliver plads til efter sommerferien går på pension.
Ud af de sidste 7, har nogle af dem et ansættelsesforhold der gør, at de står forrest i køen, sammen med andre lærere i samme situation, til jobs på andre af kommunens skoler.
“Det var en meget trist dag i tirsdags da jeg skulle give den nedslående meddelelse til de kolleger vi desværre må sige farvel til, udtaler skoleleder Birthe Borum, og hun fortsætter. ”Vi har skullet afskedige lærere gennem de sidste mange år på grund af faldende børnetal og besparelser, så det er topkvalificerede lærere, vi sender sydpå”.
De syv lærere bor alle i Skagen og har været ansat på en af skolerne i op til 22 år.
4 kommentarer til “Lærerstaben i Skagen reduceres med 10” under annoncerne.
Ja men i fr.havn bygger man jo en enorm byskole.
Hej Heino
Det var slet ikke for at rippe op i en i sig selv ukvalificeret beslutning om at sammenlægge vore to folkeskoler, men blot at fremhæve at konsekvensen af at alt centraliseres i Frederikshavn gør at kommunen fremskynder affolkningen af Skagen. Det er mellem 200 til 300 om året. De 10 stillinger betyder iøvrigt sikkert at Skagen yderligere bliver reduceret med 30 tl 40 skagboer – det er da en sjat. Som kunne have været undgået.
Hej Per!
Lad nu være med at give “Frederikshavn” skylden for alt.
Som i resten af landet, er der i Frederikshavn også lukning af skoler på programmet. Her er det Ørnevejens, Håndbækskolen og Munkebakkeskolen det går ud over, mens Abilgaard og Fladstrand skoler lægges sammen.
Der er jo konsekvenser af, at skolerne ikke kan fyldes op med elever. Det er jo galimatias at have 3 skoler åbne, når de kun hver i sær er fyldt 1/3 del op med elever. Så hellere én skole, der er fyldt med elever og hvor al ekspertisen er samlet under ét tag.
Det er prisen for Storkommunens centralisering. Og det er ikke prisen for at sammenlægge skolerne, men det er prisen for at flytte alt til Frederikshavn, hvorved folk flytter og der ikke kan flytte folk til. Det er ikke os brokhoveder, sort seere der tager fejl – desværre. Prisen for at de kan bygge i Frederikshavn er, at Skagen fyrer folk. Det er skammeligt, at kommunen fortsat fremmer og skubber på den udvikling, at afvikle Skagen.